Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Jobopslag

Jurist til compliance i Gensidig Forsikring

Slået op af Gensidig Forsikring d. 31. oktober 2022
Ansøgningsfrist: 30/11/2022
Jurist til compliance i Gensidig Forsikring

Vi søger en dygtig og fleksibel jurist til compliance indenfor forsikringsbranchen til tiltrædelse hurtigst muligt. Er du uddannet cand.jur., og brænder du for at få teori og praksis til at tale sammen, er du måske den medarbejder, vi søger. Vi opfordrer også nyuddannede til at søge stillingen.

Hvem er vi?

Gensidig Forsikring er en forening af gensidige og medlemsejede forsikringsselskaber i Danmark og på Færøerne. Foreningens formål er at styrke det enkelte selskab og skaffe medlemmerne de bedst mulige rammer for at udøve deres virksomhed samt at sikre konkurrence på det danske og færøske forsikringsmarked.


Foreningens daglige drift varetages af et sekretariat placeret i Hellerup, nord for København, bestående af en generalsekretær, en jurist og en studentermedhjælper.


Dine primære arbejdsopgaver

  • Compliance, dvs. at skabe overblik over kommende og gældende regler for forsikringsbranchen
  • Følge høringsprocesser og udgive månedlige nyhedsbreve på complianceområdet
  • Udarbejde notater om juridiske emner/problemstillinger
  • Besvare konkrete henvendelser fra medlemmer
  • Have det overordnede ansvar for foreningens ERFA-grupper
  • Planlægge, organisere og deltage i bestyrelseskurser som Gensidig Forsikring afholder
  • Andre forefaldende opgaver


Hvad forventer vi af dig

Du er uddannet cand.jur. og har erfaring med eller interesse for at beskæftige dig med compliance i forsikringsbranchen. Kendskab til den finansielle sektor vil være en fordel, men er ikke et kriterie. Du er god til at kommunikere både i skrift og tale. Som person er du dynamisk, grundig og fleksibel, samt parat til at indgå i et lille team.


Hvad kan vi tilbyde

En unik mulighed for at stifte bekendtskab med og få et velfunderet netværk indenfor den finansielle sektor, herunder særligt i forsikringsbranchen. Du vil få et betydeligt ansvar, indsigt i organisationen og samtidig være en del af et uformelt miljø. Du vil dertil få mulighed for at deltage på målrettede bestyrelsesseminarer.


Ansættelsesforhold

Løn- og ansættelsesvilkår reguleres i overensstemmelse med Finanssektorens Arbejdsgiverforening og Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening, hvilket bl.a. inkluderer arbejdsskade-, sundheds- samt tandforsikring.


Ansøgningsprocedure

Ansøgninger ønskes hurtigst muligt – grundet det akutte behov vil samtaler blive afholdt løbende. Er du interesseret i stillingen så send ansøgning og CV samt evt. relevante bilag pr. mail til

kontor@gensidigforsikring.dk.


Har du spørgsmål til stillingen er du meget velkommen til at kontakte Frederik Jensen Vad på

telefon 25 17 43 21 eller Susan Lund på telefon 40 25 12 34.


Vi opfordrer alle kvalificerede uanset køn, religion eller etnisk oprindelse til at søge stillingen.

Sådan ansøger du

Send ansøgning og CV samt evt. relevante bilag pr. mail til kontor@gensidigforsikring.dk.

Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på Jurainfo.dk
Gensidig Forsikring logo

Gensidig Forsikring er en forening for 27 mindre og mellemstore danske og færøske forsikringsselskaber. Medlemskredsen består både af lokalt forankrede forsikringsselskaber såvel som af regionale og landsdækkende forsikringsselskaber. Foreningen blev oprindeligt etableret for gensidige forsikringsselskaber, men medlemskredsen er i dag udvidet til også at omfatte aktieselskaber, som driver forretning ud fra det samme idegrundlag som gensidige forsikringsselskaber. Foreningens formål er at styrke det enkelte selskab, for dermed at sikre konkurrence på det danske og færøske forsikringsmarked.

Gratis Nyhedsservice
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden
Vær den første til at modtage relevante juridiske nyheder inden for dine interesseområder
Tilmeld dig nu
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du hjælp til at finde en specialist?
2022 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted