Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Jobopslag

Jurist til Byrådssekretariatet

Slået op af Hillerød Kommune d. 10. maj 2023
Ansøgningsfrist: 04/06/2023
Jurist til Byrådssekretariatet
Hillerød Kommune logo

Er du på udkig efter et job med afvekslende juridiske opgaver inden for det tekniske område? Brænder du for at rådgive, bidrage til løsning af sager og kvalitetssikre afgørelser? Så er du måske vores nye kollega.

Din hverdag i Byrådssekretariatet

Som jurist på det tekniske område, bliver du sparringspartner for kommunens tekniske afdelinger og skal bidrage til korrekt sagsbehandling inden for følgende områder miljø, natur, klima, byg, vej, plan og byudvikling.


Du kommer til at indgå i Byrådssekretariatets Jura Team, der består af to erfarne jurister. Byrådssekretariatet består af i alt fire teams – Jura, Kommunikation, Udvikling og Udvalgs-, borgmester- og direktionsbetjening. I det daglige vil du referere til sekretariatschef Peter Frederiksen.


Jura Teamets primære arbejdsopgaver består i at yde juridisk rådgivning og sparring til vores politiske og administrative ledelse og sagsbehandlere inden for hele den kommunale forvaltning.


Ud over opgaver på det tekniske område, skal du også deltage i løsningen af en række andre opgaver herunder styrelsesretlige spørgsmål, forvaltnings- og offentligretlige spørgsmål, besvarelse af aktindsigtshenvendelse, tilsynssager og retssager samt vurdering af brud på datasikkerheden og spørgsmål om GDPR.


Vi kan love, at du får mange forskelligartede opgaver og samarbejdsflader rundt i hele huset. I Jura Teamet lægger vi vægt på, at videndele og sparre med hinanden, ligesom godt humør er en naturlig del af vores arbejdsdag.


Hvem er du

Du har en juridisk kandidateksamen, og du har interesse i og kendskab til det tekniske område. Gerne med nogle års erhvervserfaring inden for dette område.


  • Det er vigtigt for os, at du selvstændigt kan tage ansvar for et sagsområde og for at opgaverne bliver løst. Herudover lægger vi vægt på, at du:
  • Brænder for at yde rådgivning, og kan begå dig på mange forskellige niveauer i organisationen 
  • Er velformuleret i både skrift og tale 
  • Trives i et ofte hektisk arbejdsmiljø med mange forskellige opgavetyper 
  • Er positiv af natur og har et godt humør? 


Sådan søger du

Hvis du er interesseret i stillingen, skal du sende en ansøgning med relevante bilag via linket nederst senest søndag den 4. juni 2023. Stillingen er til besættelse 1. august 2023.


Vi forventer at holde 1. samtale den 12. juni 2023 og 2. samtale den 19. juni 2023.


Arbejdsstedet er Byrådssekretariatet, Hillerød Rådhus, Trollesmindealle 27, 3400 Hillerød.


Stillingen er på fuld tid, og din løn og andre vilkår bliver forhandlet med den relevante faglige organisation efter overenskomsten og med baggrund i din uddannelse og erfaring.


Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Monica Nordahl på telefon 72 32 11 35.


Hillerød Kommune er en dynamisk og udviklingsorienteret kommune centralt placeret i det skønne Nordsjælland. Vi er en stor arbejdsplads med mere end 5.000 ansatte, og vi servicerer ca. 54.000 borgere. Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. I Hillerød Kommune har vi røgfri arbejdstid.

Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på Jurainfo.dk
Hillerød Kommune logo

Hillerød Kommune er en dynamisk og udviklingsorienteret kommune centralt placeret i det skønne Nordsjælland. Vi er en stor arbejdsplads med mere end 5.000 ansatte, og vi servicerer ca. 50.000 borgere. Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. I Hillerød Kommune har vi røgfri arbejdstid.

Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du hjælp til at finde en specialist?
2023 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted