Jurist med interesse for naturbeskyttelse


Vil du bruge dine juridiske kompetencer til at beskytte naturen og løse miljøretlige problemstillinger? Vil du arbejde i et juridisk miljø med stærk faglig sparring og mange muligheder for kompetenceudvikling? Nævnenes Hus søger jurister til naturområdet i Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Sager og opgaver
I Team Natur beskæftiger vi os med mange forskellige typer af klagesager, der alle vedrører miljøretten, f.eks. om beskyttet natur, fredninger, fredningsdispensationer, skovloven, kystbeskyttelse, museumsloven, offentlighedens adgang, beskyttelseslinjer og vandløbsloven. Team Natur behandler også klager over aktindsigt på Miljø- og Fødevareklagenævnets område. To sager er sjældent ens, da Team Naturs specialer favner bredt og rummer både simple og komplicerede sager, hvilket giver en afvekslende hverdag.
Team Natur har behandlet flere højtprofilerede sager, bl.a. Stevns Klint-fredningen, sommerhusbebyggelse inden for beskyttet natur i Ringkøbing-Skjern Kommune og tilladelse til etablering af naturnationalparker.
Som jurist i Team Natur bistår du med en række forskellige opgaver, herunder konkret sagsbehandling. Under sagsbehandlingen arbejder du ofte sammen med kolleger med naturvidenskabelig baggrund fra teknikerteamet om opgaveløsningen. Jobbet giver mulighed for at sparre med dygtige kollegaer og med nogle af landets fremmeste jurister på miljørettens område, som landsdommere og universitetsprofessorer.
Juristen skal som led i sagens behandling forelægge afgørelsesudkast for enten en stedfortrædende formand eller nævnet, der træffer afgørelse.
Der er god mulighed for at fordybe sig i den konkrete sag og regelgrundlaget for at belyse sagen så godt som muligt, så den får det korrekte udfald. Team Natur har mange sager, vi har travlt, og det er vigtigt som jurist at have for øje, at for at kunne få afgjort så mange sager som muligt, skal den enkelte sag behandles med det rette ressourceforbrug.
”I Team Natur er høj faglighed, tæt samarbejde, mulighed for sparring og et godt fællesskab nøgleprioriteter. For at kunne behandle sagerne kræves engagement og gode juridiske kundskaber, da der ofte skal foretages komplicerede vurderinger i balancen mellem udvikling af samfundet og bevarelse af naturen. Vi har det godt i teamet, både fagligt og socialt, og der bliver lagt stor vægt på trivsel, den personlige udvikling og balancen mellem arbejde og privatliv,” siger teamchef Klaus Meinby Lund.
Team Natur
I Team Natur er der 14 sagsbehandlere, og der er en god blanding af både yngre og mere rutinerede medarbejdere. Du bliver del af et team med et godt fællesskab, såvel fagligt som socialt, som ofte ses til arrangementer i fritiden. I teamet er det naturligt, at vi hjælper hinanden i det daglige.
Se mere om, hvordan det er at være en del af teamet:
Onboarding i Nævnenes Hus
Når du bliver ansat hos os, deltager du i et introduktionsforløb som strækker sig over nogle uger. Det består blandt andet af oplæg om fagområdet og arbejdet som nævnsjurist, sideløbende med at du bliver lært op i at behandle konkrete klagesager. Du bliver klædt godt på til at varetage dine opgaver og får et fællesskab med dine nye kollegaer.
Hvis du kommer som nyuddannet
Som nyuddannet jurist eller jurist med få års erfaring vil du gennemgå en grundig oplæring, hvor du tilknyttes en erfaren kollega, som du kommer til at sparre med om sagerne. Dine første sager er af mindre kompleks karakter, og efterhånden som du kommer længere hen i din ansættelse, bliver dine sager mere omfattende. Du lærer at finde ind til kernen af en sag og skrive gode afgørelser.
Hvis du kommer med erfaring
Som erfaren jurist vil du få et stort fagligt ansvar og selvstændigt varetage sagsbehandling af en portefølje af sager. Du har mulighed for at blive specialist på området, samtidigt med at du videreudvikler dine kompetencer inden for den juridiske metode. Du har også mulighed for at påtage dig andre opgaver, såsom undervisning og projektarbejde, hvis det har din interesse og hermed bidrage til optimering og udvikling af systemer og sagsgange. Nogle medarbejdere får mulighed for at møde i retten og repræsentere Miljø- og Fødevareklagenævnet i retssager anlagt mod nævnet.
Vores forventninger til dig
- Du er uddannet cand.jur. eller cand.merc.jur. med gode karakterer
- Du er grundig, kvalitetsbevidst, resultatorienteret og god til at prioritere
- Du arbejder struktureret med komplekse problemstillinger, og du lægger vægt på at opnå en faglig korrekt løsning. Du sætter en ære i at levere en opgave i høj faglig kvalitet og inden for tidsfristen. Du er god til at prioritere dine opgaver og styre den tid, du har til rådighed.
- Du har et højt fagligt ambitionsniveau
- Du har lyst til at lære nyt og bruge din viden til at gøre afgørelserne så gode som muligt, til gavn for borgerne. Du stræber efter at blive fagligt dygtig.
- Du har interesse for offentlig ret, herunder forvaltningsret
- Du har lyst til at arbejde med offentlig ret og forvaltningsretten, som fylder meget i det daglige arbejde i Miljø- og Fødevareklagenævnet. Du ser retsområdet som vigtigt i forhold til at sikre retssikkerheden for den enkelte borger.
Om Nævnenes Hus
Nævnenes Hus er en vigtig del af vores demokratiske retssamfund med lige ret for alle. Vi understøtter en smidig, hurtig og tilgængelig måde at løse konflikter på, når de opstår mellem borgere, virksomheder og myndigheder. Det er vi stolte af, for det giver mening!
Vores ca. 200 medarbejderes kerneopgave er at bistå en række uafhængige domstolslignende klage- og ankenævn med kompetent juridisk og teknisk forarbejde, så nævnene kan træffe juridisk rigtige afgørelser, effektivt og i rette tid. Vi vægter faglighed, viden og kompetenceudvikling højt og har fokus på sparring, udvikling og det sociale kollegaskab. I Nævnenes Hus er vi primært jurister, og vi har et tæt samarbejde med nævnenes formænd, som kan være landsdommere, præsidenter fra byretterne eller professorer. Vi har derfor et meget stærkt juridisk miljø.
Nævnenes Hus er i stadig udvikling, og vi har fået tilført en række samfundsvigtige opgaver blandt andet vedrørende den grønne omstilling, realisering af klimaloven og initiativer for at imødegå høj inflation.
Vi søger derfor nu bl.a. nye kollegaer til Miljø- og Fødevareklagenævnet, team Natur. Herudover søger vi nye kollegaer til andre områder i styrelsen: https://naevneneshus.dk/karriere/ledige-stillinger/.
Ansættelsesvilkår
Du ansættes efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og AC-overenskomsten. Alt efter erfaring kan der være tale om indplacering som special- eller chefkonsulent.
Ansættelsesstedet vil være på Toldboden 2, 8800 Viborg – som er under 5 minutters gang fra bus – og togstation. Vi har fleksibilitet i forhold til arbejdstid og sted, herunder gode muligheder for hjemmearbejde.
Vi ønsker stillingerne besat pr. 15. august 2023.
Din ansøgning med beskrivelse af motivation, lidt om dig selv og dine juridiske interesser samt CV og eksamenspapirer skal være hos os senest 29. maj 2023. Du kommer ind på vores online ansøgningsmodul ved at klikke på ”søg stillingen”.
Vi forventer at afholde samtaler i maj og den første uge i juni, og vi indkalder løbende til samtaler, så send os gerne din ansøgning allerede i dag.
Vi benytter tests i rekrutteringsprocessen.
Vil du vide mere?
Hvis du vil vide mere om jobbet, så kontakt gerne Klaus Meinby Lund på telefon 7240 5640.
Læs mere om Nævnenes Hus og øvrige jobmuligheder på www.naevneneshus.dk
I Nævnenes Hus tror vi på, at et inkluderende, mangfoldigt arbejdsmiljø styrker opgaveløsningen. Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund og lige muligheder for alle vores jobansøgere. Vi opfordrer alle til at søge stillingen uanset alder, køn, seksualitet, religion eller etnisk tilhørsforhold.

Nævnenes Hus sekretariatsbetjener en række uafhængige domstolslignende nævn.
Det betyder, at vi behandler sager og forbereder afgørelsesudkast til nævnene, så de kan træffe korrekte afgørelser til tiden. På den måde understøtter vi en smidig, hurtig og tilgængelig måde at løse konflikter på, når de opstår mellem borgere, virksomheder og myndigheder.
Vi behandler sager inden for:
- - Erhverv
- - Forbruger
- - Sundhed
- - Miljø og Energi