Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Jobopslag

Chefjurist

Slået op af Køge Kommune d. 16. september 2022
Ansøgningsfrist: 30/09/2022
Køge
Chefjurist

Vores dygtige chefjurist har søgt nye græsgange efter ni år i Køge kommune. Nu søger vi dig, der har lyst til at stå i spidsen for et team af fagligt kompetente jurister, der hver dag leverer juridisk rådgivning på et højt niveau til Køge Kommunes fire forvaltninger.

Du kommer til at arbejde i en kommune, hvor der er fuld fart på udviklingen, hvilket afspejler sig i de opgaver, der løses i Jurateamet, og i organisationens behov for hjælp til rådgivning. Jurateamet er placeret i Stab- og Kulturafdelingen, og du bliver teamleder for seks medarbejdere med hver deres opgaveportefølje og ansvarsområder. Som chefjurist får du ansvar for at drive og udvikle den juridiske funktion, ligesom du bliver daglig personaleleder for teamets medarbejdere.


Jurateamet understøtter kommunens øverste ledelse, og rådgiver organisationen i komplicere­de sager, hvor udfaldet har stor betydning for vores kollegers arbejde og borgernes hverdag. Det stiller krav til dine evner som faglig sparringspartner over for teamet, ligesom du skal have blik for at prioritere, samt hvordan dit team hele tiden udvikler sig i harmoni med organisationens behov.


Du kommer som chefjurist til at stå i spidsen for et team, der udover en række ad-hoc rådgivningsopgaver, er ansvarlig for gennemførsel af valg og folkeafstemninger, koordinerer kommunens aktindsigter, er ansvarlig for håndtering af kommunens whistleblowerordning med videre. Hertil kommer opgaver som rådgivning i informationssikkerheds og GDPR, Huslejenævnet, Beboerklagenævnet og administration af lejekontrakter.


Personlighedsmæssigt ønsker vi en teamleder, der er empatisk og evner at gå i dialog med en engageret organisation fyldt med medarbejdere og ledere med forskellige fagligheder. Du ser det som en naturlig del af dit ansvar, at teamet fungerer fagligt og socialt, og har et godt blik for dine medarbejdere i forhold til begge dele.


Som chefjurist forestiller vi os, at du:

  • er cand.jur. og har nogle års erfaring fra en lignende stilling i en kommune, centraladministrationen eller har været ansat i en advokatvirksomhed.
  • har en bred juridisk viden, herunder et indgående kendskab til de centrale forvaltningsretlige love - den kommunale styrelseslov, forvaltningsloven og offentlighedsloven,
  • har interesse for og viden om juridiske forhold inden for en eller flere lovgivninger inden for kommunes fagområder (fx Serviceloven, Folkeoplysningsloven og inden for det tekniske- og miljøretlige område).
  • Du er fagligt stærk, og god til hurtigt at komme ind til kernen af en juridisk sag.
  • Du arbejder selvstændigt med udfordrende og komplekse opgaver, sætter kvalitet og faglighed i højsædet, og har gode kommunikationsevner på skrift og i tale.
  • Du har ledelseserfaring eller som minimum stor projektledererfaring af flere faggrupper


Om Stab- og Kulturafdelingen

Stab og Kultur er en central afdeling i Køge Kommune, der består af Jura, Analyse, Borgmestersekretariat, Erhverv, Kommunikation samt Kultur og Idræt. Vi yder rådgivning på et højt fagligt niveau til hele organisa­tionen og arbejder i samspil med foreningslivet, kulturinstitutionerne og erhvervslivet i kommunen.


Du bliver en del af et lederteam på i alt fire ledere, der ud over dig, består af stab- og kulturchefen, kommunikations- og analysechefen samt teamlederen for Kultur- og idrætsteamet.


I Stab- og Kulturafdelingen oplever medarbejderne store krav til selvledelse, og med det følger stor frihed og ind­flydelse på projekter og arbejde. På samme tid er nærværende ledelse en væsentlig del af vores grundtanke – ikke som kontrol, men som mulighed for sparring og hjælp når man selv ikke kan komme videre.


Søg stillingen

Vi skal have din ansøgning samt CV senest 30. september 2022. Vi forventer at holde 1.samtalerunde 6. oktober og 2. samtalerunde 12. oktober. Stillingen besættes pr. 1. december 2022.


Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Stab- og Kulturchef Michael Lund på telefon 29 33 70 95


Vi glæder os til at høre fra dig.


Køge Kommune ønsker at fremme ligestillingen mellem mænd og kvinder uanset etnisk baggrund. Vi opfordrer derfor personer med dansk og anden etnisk baggrund at søge stillingen.


Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online. Klik på Søg stillingen og vedhæft din ansøgning og dit CV.


Læs mere om Køge Kommune på www.koege.dk.

Sådan ansøger du

Søg stillingen her

Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på Jurainfo.dk
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du hjælp til at finde en specialist?
2022 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted