Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Jobopslag

Jurist til udvikling af boliglovgivning og politisk betjening – med personalebolig

Slået op af Grønlands Selvstyre d. 9. juni 2026
Ansøgningsfrist: 10. juli 2026
Jurist til udvikling af boliglovgivning og politisk betjening – med personalebolig
Grønlands Selvstyre logo

Vil du arbejde med lovgivning og politisk betjening tæt på den politiske beslutningsproces på et område med stor betydning for borgernes hverdag og samfundets udvikling? Som jurist i Bolig- og Ejendomsområdet bliver du en del af arbejdet med at udvikle og forvalte rammerne for boligområdet i Grønland.

Boligområdet er under betydelig udvikling, og du vil få mulighed for at bidrage til arbejdet med ny og ajourført boliglovgivning, juridiske vurderinger og beslutningsgrundlag til Naalakkersuisut. Som en del af et mindre kontor får du hurtigt selvstændigt ansvar og mulighed for at følge sager fra idé til politisk beslutning.


Bolig- og Ejendomsområdet er placeret under Anlægsafdelingen i Departementet for Boliger, Infrastruktur, Yderdistrikter og Beredskab. Kontoret har en travl hverdag med et bredt opgavefelt.

Bolig- og Ejendomsområdet varetager også Selvstyrets ejerrolle i relation til køb og salg af ejendomme, håndtering af Selvstyrets boligmasse samt ejerandele i ejerforeninger og andelsboliger. Opgaverne indebærer blandt andet løbende dialog med INI A/S om administration, drift og boligafdelingernes økonomi.


Som jurist vil du arbejde med juridisk sagsbehandling og bidrage til udarbejdelse af notater og beslutningsgrundlag til det politiske system. Du vil indgå i det lovforberedende arbejde og bidrage til ajourføring af boliglovgivning i tæt samarbejde med kontorets øvrige medarbejdere. Stillingen giver et solidt fundament for en karriere inden for centraladministration, lovgivningsarbejde og politisk betjening.


Bolig- og Ejendomsområdet består aktuelt af en kontorchef og tre medarbejdere.


Dine primære opgaver vil være:

  • Lovfortolkning og juridisk sagsbehandling på boligområdet
  • Bidrag til lovforberedende arbejde og ajourføring af boliglovgivning
  • Udarbejdelse af notater og beslutningsgrundlag til det politiske system


Herudover vil du efter behov bidrage til:

  • Høringssvar inden for afdelingens område
  • Mødeforberedelse og øvrige opgaver i kontoret
  • Diverse ad hoc-opgaver ved behov inden for kontorets ansvarsområde

 

Den rette kandidat

Du er uddannet ba.jur. eller cand.jur. eller er jurastuderende og i gang med at færdiggøre din uddannelse. Erfaring fra offentlig eller politisk administration er en fordel, men ikke et krav.


Vi lægger vægt på, at:

  • du arbejder systematisk og kan formidle juridiske problemstillinger klart og præcist
  • du kan arbejde selvstændigt og tage ansvar for egne opgaver
  • du har analytisk sans og kan bevare overblik i komplekse sager
  • du trives i et samarbejdsorienteret arbejdsmiljø


Derudover er det en fordel, hvis du:


  • er dobbeltsproget på grønlandsk og dansk
  • har kendskab til grønlandske samfundsforhold og kultur


Det er ikke en hindring for at søge stillingen, hvis du ikke taler grønlandsk.


Stillingen er velegnet for nyuddannede jurister og jurastuderende, der er ved at færdiggøre deres uddannelse, og som ønsker solid erfaring med lovgivning og politisk betjening i centraladministrationen. Du vil få grundig faglig sparring og løbende støtte fra kontorchefen og kolleger i kontoret.


Vi tilbyder

Arbejdet i Departementet for Boliger, Infrastruktur, Yderdistrikter og Beredskab foregår i et fagligt udfordrende miljø tæt på den politiske beslutningsproces. Du får mulighed for faglig udvikling, ansvar og tæt sparring med engagerede kolleger.

 

En arbejdsplads med fokus på innovation og nytænkning

Et uformelt og åbent arbejdsmiljø med engagerede kolleger

Spændende personlige og faglige udfordringer


Omgangstonen er uformel, og stemningen er præget af godt humør i en travl dagligdag, men også med respekt for, at arbejdsliv og familieliv skal hænge sammen.


Ansættelsessamtaler afholdes efter ansøgningsfristens udløb.


Dato for tiltrædelse

Den 1. august 2026 eller efter nærmere aftale.


Er du interesseret?

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte kontorchef Steve Sandgreen på [email protected] eller +299 34 54 81


Løn og ansættelsesforhold

Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.


For en ansøger med de rette dokumenterbare kompetencer, kan der ske ansættelse som specialkonsulent, chefkonsulent eller seniorrådgiver i henhold til gældende overenskomst


Bolig

Der kan til stillingen anvises umøbleret personalebolig efter de til enhver tid gældende regler. Der kan ikke anvises bolig til personer, der i forvejen har en personalebolig eller en anden bolig ejet af kommunen eller Grønlands Selvstyre. Husleje og depositum betales efter de til enhver tid gældende regler for den anviste bolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.


Husleje og boligstandard kan variere afhængigt af boligens alder, ejerforhold mv. Der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig, hvorfor der kan ske indkvartering vakant, herunder også i mindre bofællesskaber eller hotellejligheder, for hvilket der sker beskatning. Det er ikke muligt at holde større husdyr eksempelvis hund eller kat i personale- eller vakantboligen.


Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.


Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på Jurainfo.dk
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62A, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
[email protected]
Ønsker du at udgive materiale?
2026 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted