Her kan du vedhæfte/uploade de relevante dokumenter til din ansøgning. Ud over ansøgning og CV kan det for eksempel være billede, referenceliste eller udtalelser, som du bedes uploade i de relevante felter. Bemærk, at hver vedhæftede fil højst må være på 10 MB.
Du uploader ved at gøre følgende: Klik på Vælg og find det ønskede dokument, klik derefter Åbn og klik til sidst på Tilføj.
Mangfoldighed Københavns Kommune arbejder aktivt med ligestilling og inklusion og ser mangfoldighed som en styrke for organisationen. Vores arbejdspladser skal afspejle den diversitet, der kendetegner byen og det er vigtigt, at alle borgere og medarbejdere i Københavns Kommune føler sig inkluderede og synlige i fællesskabet. Derfor opfordrer vi alle, uanset køn, alder, religion, handicap og etnisk baggrund til at søge ledige stillinger i Københavns Kommune.
Persondatapolitik Københavns Kommune (fremover “vi”, “vores”, “os”) er dataansvarlig for de oplysninger, som du indtaster i din jobansøgning via rekrutteringssystemet, Talent Recruiter, leveret af HR Manager. Se vores datapolitik for yderligere information.
Når du ansøger igennem rekrutteringssystemet, accepterer du, at vi registrerer og samler dine personlige oplysninger, som du indtaster i forbindelse med din ansøgning. Dette gælder også videopræsentationer, billeder m.m. Vi kan dele din ansøgning med vores medarbejdere, som er involveret i rekrutteringen og tredjeparter, som hjælper os med processen. Dette inkluderer også rekrutteringsfirmaer, som udbyder personlighedstests m.m. Efter Databeskyttelsesloven § 12 skal vi gøre dig opmærksom på, at de indhentede oplysninger kan bruges til den videre personalesagsbehandling, herunder pensionsforhold og jubilæum og anvisning af løn. Vi opbevarer din ansøgning og indtastede oplysninger, indtil rekrutteringsprocessen er afsluttet, og hvis du i den efterfølgende periode søger andre stillinger i Københavns Kommune forlænger du automatisk samtykket med yderligere 6 måneder. Du kan til enhver tid slette din profil (og dermed igangværende ansøgninger).
Indhentelse af referencer Der indhentes som udgangspunkt referencer på ansøgere, der kommer i betragtning til at blive tilbudt en ansættelse. Du vil forud for en eventuel indhentelse af referencer selv skulle afgive kontaktoplysninger (navn/telefonnummer) på den/dem, der indhentes referencer hos. Ved referencetagning indhentes en udtalelse fra nuværende eller tidligere arbejdsgiver. Referencetagningen kan omfatte følgende oplysninger: - om ansøgerens faglige og personlige kvalifikationer til brug for vurderingen af ansøgers egnethed til at bestride den søgte stilling - om eventuelle tjenstlige forhold vedrørende performance eller samarbejdsvanskeligheder og oplysninger om - hvorvidt ansøger er blevet opsagt, bortvist eller at der er indgået en fratrædelsesaftale, dog ikke selve begrundelsen herfor, medmindre denne vedrører performance eller samarbejdsvanskeligheder, eller sygdom omfattet af ansøgers oplysningspligt, som beskrevet i helbredsloven § 6 - sygdom, som en ansøger også af sig selv er forpligtet til at oplyse om i forbindelse med ansøgning til den pågældende stilling i medfør af helbredsloven § 6 (sygdom eller symptomer herpå, som vil have væsentlig betydning for ansøgers udførelse af arbejdet i den ansøgte stilling). Derudover kan ansøgers tidligere leder spørges om, hvorvidt denne – med den viden, vedkommende har i dag – ville ansætte ansøgeren igen. Hvis der svares ”Nej” til dette spørgsmål, kan dette kun uddybes yderligere, hvis årsagen til svaret vedrører ovennævnte oplysninger. Der indhentes ikke - følsomme oplysninger, dvs. oplysninger om: race, etnicitet, politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning, fagforeningsmæssige tilhørsforhold, seksuelle forhold/seksuel orientering eller helbredsoplysninger, der ikke er omfattet af helbredsoplysningsloven § 6 - oplysninger om rent private forhold, dvs. oplysninger om sociale forhold, strafbare forhold samt oplysninger om brug af rusmidler eller en positiv alkoholtest Hvis man ved referencetagning bliver bekendt med forhold, der gør, at ansøger ikke længere vurderes som den bedst egnede kandidat til stillingen, bliver ansøgeren partshørt telefonisk og oplyst om disse forhold, før der træffes afgørelse, og ansøger kan i den forbindelse afgive sine eventuelle bemærkninger hertil, jf. forvaltningsloven § 19. Der bliver udarbejdet et notat, der gengiver partshøringens indhold, og dette notat arkiveres på rekrutteringssagen. Ansøgningssagen med dine personoplysninger slettes permanent fra e-rekrutteringssystemet 6 måneder efter afsluttet rekrutteringsproces. Ved at indsætte dine personlige oplysninger accepterer du: 1. at du har læst og forstået ovenstående persondatapolitik 2. at du er informeret om indhentelse af referencer 3. at oplysningerne, som du har indtastet, er sande og efter din ærlige mening også det mest korrekte. Herunder forstår du også, at hvis ikke oplysningerne stemmer overens, kan det forårsage, at ansøgningen ikke accepteres eller bliver taget i betragtning 4. at du har afgivet dine oplysninger på tro og love, og at disse oplysninger kan blive brugt til lønfastsættelsen. 5. at du giver samtykke af egen fri vilje til, at vi må indsamle og anvende dine oplysninger