]]>

Kursus

Tjenestemandsret

Kend de særlige regler for tjenestemænd samt væsentlige domme og udtalelser inden for tjenestemandsretten.

Startdato og sted

18. november 2024
Helsingør

Varighed

2 dage
10:00-16:00

Pris

11.900 kr. ekskl. moms
Medlemmer

Se alle priser

Hvem henvender kurset sig til?

Du arbejder med spørgsmål om retsstillingen for tjenestemænd. Du er fx personalechef eller personalemedarbejder, tillidsrepræsentant, ansat i en faglig organisation, advokat eller konsulent.

Du har allerede et grundlæggende kendskab til offentlig personaleret. Hvis du ikke har det, kan du starte med kurset ’Offentlig personaleret’.

På kurset får du:

  • et grundigt kendskab til de i praksis væsentligste regler på tjenestemandsområdet.
  • styrket dit arbejde med ansættelse, stillingsændringer, afskedigelse, pension og andre retsforhold for tjenestemænd.

Kursets indhold

Du får en grundig indføring i de særlige og vigtigste regler inden for tjenestemandsretten. Du får også indblik i de væsentligste domme og ombudsmandsudtalelser, som du skal kende. Retsgrundlaget for ansættelsen som tjenestemand er i vidt omfang præget af særlige regler, som ikke gælder tilsvarende for overenskomstansatte i det offentlige.

  • Dag 1

    Aftalesystemet, tjenestemandspension mv.

    18. november 2024, kl. 10 - 21.30
    Sted: Ndr. Strandvej 2, 3000 Helsingør

    På den første dag får du en grundig gennemgang af aftalesystemet på tjenestemandsområdet.

    Dagen giver dig indsigt i: 

    • aftalesystemet på tjenestemandsområdet, herunder tjenestemandsretterne
    • opslag af ledige stillinger
    • bibeskæftigelse 
    • tjenestemandspension
    • retlige problemer ved aftaler med offentligt ansatte.
    Læs mindre
  • Dag 2

    19. november 2024, kl. 9 - 16
    Sted: Ndr. Strandvej 2, 3000 Helsingør

    Kursets anden dag tager dig igennem de regler, der er relevante, når du vil gennemføre ændringer mv. i ansættelsesforholdet for en tjenestemand.

    Dagen giver dig indsigt i:

    • stillingsændringer, forflyttelse, udlån og stillingsnedlæggelse
    • tjenesteforseelser, suspension og disciplinærforfølgning
    • afskedigelse af tjenestemænd
    • domstolsprøvelse.

Hvem underviser?

Lene Damkjær Christensen

Lene Damkjær Christensen
Advokat, Damkjær Lauritzen

Lene har rådgivet halv- og heloffentlige myndigheder om alle aspekter af arbejds- og ansættelsesretten i mere end 20 år. Hun fører rets- og voldgiftssager om en lang række ansættelses- og arbejdsretlige problemstillinger om fx de forskelligartede problemstillinger, som gør sig gældende for tjenestemænd. 

Lene har særskilt erfaring med disciplinærsager for tjenestemænd. Hun har repræsenteret flere myndigheder ved tjenstlige forhør og været udpeget som forhørsleder. Siden februar 2020 har Lene været partner i eget advokatfirma Damkjær Lauritzen.  Siden 2000 var hun advokat hos Kammeradvokaten, senest som partner.

Jørgen Steen Sørensen

Jørgen Steen Sørensen
Højesteretsdommer

Jørgen var Folketinget Ombudsmand i 10 år indtil 2019, hvor han blev udnævnt til dommer i Højesteret. Han har tidligere været ansat i Justitsministeriet og dommer i Østre Landsret. Jørgen har også flere udlandsophold bag sig, blandt andet i den engelske centraladministration, ligesom han har arbejdet med udvikling af retsvæsen mv. i en række forskellige lande. Jørgen har stor undervisningserfaring og er forfatter til en lang række juridiske publikationer.

Morten Engberg

Morten Engberg
Kontorchef, Folketingets Ombudsmand

Morten er leder af tilsynsafdelingen hos Folketingets ombudsmand. Han har tidligere været lovchef i Folketinget og arbejdet i Indenrigsministeriet og i Frederiksberg Kommune. Morten er en erfaren underviser og forfatter til en række bøger indenfor bl.a. forvaltningsret og miljøret.

Lotte Bryde

Lotte Bryde
Juridisk konsulent, Kommunernes Landsforening

Lotte rådgiver om ansættelses- og tjenestemandsret, og hun har meget stor undervisningserfaring inden for disse områder. Lotte er en af landets skarpeste eksperter inden for tjenestemandspensionsret.

Michael Møllegaard Jessen

Michael Møllegaard Jessen
Advokat, HK Danmark

Michael er en erfaren advokat og medlem af Højesteretsskranken. Han har ført talrige sager om ansættelsesretlige emner, herunder en række principielle sager. Michael har meget lang undervisningserfaring fra bl.a. Københavns universitet, hvor han er ekstern lektor og censor.  Michael er desuden forfatter til bl.a. ’Tjenestemandsloven med kommentarer’, Karnov 2021.

Kursets form

Undervisningen veksler mellem oplæg med spørgsmål og diskussion af cases. 

Djøfs digitale læringsportal forstærker din læring på kurset med forskellige læringsaktiviteter og materialer. Sammen gør vi noget godt for miljøet ved at spare på det trykte materiale.   

Log på portalen fra en browser, når du har brug for det, og lær de andre deltagere og underviserne at kende allerede før kurset.  
 
Kurset svarer til 16 lektioner i forhold til den obligatoriske uddannelse for advokater og advokatfuldmægtige. 

Det siger tidligere deltagere

Her ser du et gennemsnit af 41 tidligere deltageres tilfredshed.

Veltilrettelagt og meget relevant med gode undervisere og afviklet et meget flot sted
Henrik Nielsen, Juridisk konsulent, Dansk Ungdoms Fællesråd

Et yderst relevant og lærerigt kursus til alle, der har med vilkårene for tjenestemænd at gøre.
Charlotte Mikladal, Chefkonsulent, Direktoratet for Kriminalforsorgen

Pris og praktisk info

  • Pris
  • Ikke-medlemmer
    13.900 kr. (ekskl. moms)
  • Medlemmer
    11.900 kr. (ekskl. moms)
  • Dato og tidspunkt
  • 18. november, kl. 10.00 - 19. november 2024, kl. 16.00

    Kurset er inkl. overnatning

  • Kursets referencenr.
  • 38468
  • Frist
  • Tilmeldingsfrist
    18. oktober 2024 kl. 16:00


    Afmeldingsfrist
    18. oktober 2024
  • Yderligere info, kontakt
  • Karin Rasmussen

    Karin Rasmussen
    Kursuskoordinator
    kir@djoef.dk
    33 95 98 33

  • Behandling af personoplysninger
  • Når du deltager i et arrangement hos Djøf, behandler vi nogle personoplysninger om dig. Du kan læse mere om Djøfs behandling af personoplysninger i vores privatlivspolitik.

Se alle