]]>

Kursus

Introduktion til AI, chatbots og prompting

Få en praktisk introduktion til, hvordan du effektivt bruger forskellige AI-modeller, fx ChatGPT, i dit arbejde. Du lærer at prompte, så dine spørgsmål giver de bedste svar.

Startdatoer

14/05-24
København K
17/09-24
København K
14/11-24
Aarhus C
19/11-24
København V

Varighed

1 dag
09:00-16:00

Pris

5.200 kr. ekskl. moms
Medlemmer

Se alle priser

Hvem henvender kurset sig til?

Du har helt lavpraktisk brug for at vide, hvordan AI-modeller som fx ChatGPT fungerer, og hvordan du bruger modellerne i dit arbejde. 

Deltag uanset din faglige baggrund. Måske har du prøvet ChatGPT et par gange, måske har du aldrig stillet et AI-program ét eneste spørgsmål.

På kurset får du:

  • inspiration til og eksempler på, hvordan du kan bruge AI og chatbots i dit arbejdsliv 
  • metoder til korrekt og effektiv prompting, altså at stille gode spørgsmål 
  • en præsentation af en række AI-modeller, fx ChatGPT og Gemini (sprogmodeller), Discord (chatplatform) og Midjourney (billedmodel) 
  • rig mulighed for selv at prøve det hele af i praksis.  

Kursets indhold

Forskellige AI-modeller og -værktøjer vinder frem med lynets hast og påvirker vores arbejdsliv. Måske bliver det den største revolution i arbejdslivet siden internettets fødsel. 

Allerede nu kan du bruge kunstig intelligens til at løse et væld af opgaver, fx når du søger informationer, oversætter, forsker, udarbejder dokumenter og billeder, eller når du skriver ansøgninger eller nyhedsbreve – og det er kun starten.

På kurset får du en grundlæggende introduktion til, hvad kan bruge AI og chatbots til i dit arbejdsliv, og hvordan du bruger de enkelte værktøjer. Vi gennemgår nogle af de bedste programmer, og du lærer at bruge prompting, det vil sige at stille de gode spørgsmål, så du får de mest brugbare svar.   

Vælg startdato

  • før start

    Før kursusstart har du mulighed for at deltage i en kort survey om dine erfaringer og udfordringer med AI og chatbots. Surveyen bidrager til dine egne refleksioner over dit arbejde og dine udfordringer på området. Den hjælper samtidig underviseren med at forberede og justere kurset i forhold til dine og de andre deltageres behov.
    Læs mindre
  • Dagens opbygning

    14. maj 2024, kl. 9.00 - 16.00
    Sted: Nørre Voldgade 106, 5. 1358 København K

    På dagen får du en praktisk introduktion til en række AI-modeller, og hvordan du bruger dem. Undervejs får du eksempler på, hvordan forskellige brancher bruger AI, fx advokatkontorer, hospitaler og foreninger. 

    Du får overordnet indblik i: 

    • hvad kunstig intelligens er 
    • hvor langt teknologien er i dag 
    • hvad du kan forvente i fremtiden 
    • opmærksomhedspunkter i forhold til lovgivning og etik

     

    Du bliver trænet i at bruge: Sprogmodeller som ChatGPT og Gemini  

    • Du øver dig i at prompte (stille de gode spørgsmål). 
    • Du får indblik i, hvad du kan bruge ChatGPT til i en arbejdsmæssig sammenhæng, fx informationssøgning, oversættelse og udarbejdelse af resuméer eller dokumenter (fx kontrakter eller HTML-kode (hjemmesider)). Kun fantasien sætter grænser.  
    • Du får metoder til at sikre, at du får korrekte svar. 

     

    Billedmodeller og chatfora som Midjourney og Discord

    • Du øver dig i at generere billeder ud fra dine instrukser, som du kan bruge i fx præsentationer, nyhedsbreve, magasiner eller på hjemmesider.
    • Du får metoder til at skabe billeder, der er mere, som du ønsker. 

Hvem underviser?

Brian Nygaard Oswald

Brian Nygaard Oswald
Cand.jur., Brians Academy

Brian har undervist i bl.a. jura i 15+ år, og hans speciale er at forklare svært tilgængeligt stof på en sjov, underholdende og lærerig måde. Brian har tidligere undervist i fx GDPR, forældelse og inkasso, og han har udgivet en række juridiske bøger. Han underviser nu en lang række steder i kunstig intelligens (AI), fx ChatGPT og Midjourney. 

Kursets form

Undervisningen veksler mellem oplæg og diskussioner, quizzer og øvelser. Du skal medbringe din egen pc, så du selv kan arbejde med AI-modellerne på kursusdagen.  

Djøfs digitale læringsportal forstærker din læring på kurset med forskellige læringsaktiviteter og materialer. Sammen gør vi noget godt for miljøet ved at spare på det trykte materiale.  

Log på portalen fra en browser, når som helst du har brug for det, og lær de andre deltagere og underviseren at kende allerede før kurset.  

Kurset svarer til 7 lektioner i forhold til den obligatoriske efteruddannelse for advokater og advokatfuldmægtige.  
 

Det siger tidligere deltagere


Rigtig godt kursus i et emne der vil udvikle sig med lynets fart. Godt opstarts og inspirationskursus.
Hans Hansen, Projektleder, Uddannelses- og Forskningsstyrelsen

Virkelig godt kursus med indsigt i udviklingen og de mange muligheder som sprogmodeller kan anvendes til.
Marlene Dyran, AC fuldmægtig, Region Nordjylland, Den Præhospitale virksomhed

Hvis du er i tvivl om, hvor meget AI kan hjælpe dig i dit daglige arbejde - så er du det ikke efter dette kursus. Du går derfra med masser af ideer og masser af god træning i at bruge AI.
Vivi Johansen, Specialkonsulent, Miljøministeriets Departement

Pris og praktisk info

  • Pris
  • Ikke-medlemmer
    6.200 kr. (ekskl. moms)
  • Medlemmer
    5.200 kr. (ekskl. moms)
  • Dato og tidspunkt
  • 14. maj 2024, kl. 9.00 - 16.00
  • Kursets referencenr.
  • 38694
  • Frist
  • Tilmeldingsfrist
    7. maj 2024 kl. 16:00


    Afmeldingsfrist
    14. april 2024
  • Yderligere info, kontakt
  • Mette Loft
    Kursuskoordinator
    mel@djoef.dk
    33 95 98 30

  • Behandling af personoplysninger
  • Når du deltager i et arrangement hos Djøf, behandler vi nogle personoplysninger om dig. Du kan læse mere om Djøfs behandling af personoplysninger i vores privatlivspolitik.

Se alle