Uddannelsens indhold
Uddannelsen tager dig fra A til Z i de forhandlinger, du kan møde i dit arbejde. Du bliver rustet til alle typer af professionelle forhandlinger, fx politiske forhandlinger, køb og salg, kontrakter, organisationsændringer eller arbejdsforhold.
Du får både et velafprøvet teoretisk afsæt og et direkte anvendeligt sæt af forhandlingsredskaber, som du kan bruge med det samme i dine egne forhandlinger.
Du møder fagligt velfunderede undervisere, som selv er aktive forhandlere. De har været i alle de forhandlingssituationer, du indgår i, og kender de typer af forhandlingsmodparter, du møder. De giver dig viden og træning tilpasset din kontekst hele vejen igennem uddannelsen.
Uddannelsen bygger på den seneste teori fra Program on Negotiation (PON) fra Harvard Law School.
Opbygning
6 undervisningsdage fordelt på 3 moduler:
1) Et grundlæggende modul, ’Den nye forhandler’
2) Et valgfrit overbygningsmodul, enten ’Professionel strategisk forhandling’ eller ’Forhandling i individuelle arbejdsforhold/HR’
3) En praktisk eksamen med dokumentation af din viden og dine færdigheder.
Når du tilmelder dig uddannelsen, angiver du, hvilket af de to overbygningsmoduler du ønsker at tage.
Du har også mulighed for at tilmelde dig modulerne et ad gangen