]]>

Kursus

Ferieloven

Lær at håndtere den nye samtidighedsferie i det nye feriesystem.

Hvem henvender kurset sig til?

Du arbejder med HR-jura, personaleadministration, løn eller compliance i en privat eller offentlig virksomhed.

Du er fx HR-konsulent, virksomhedsjurist eller advokat.

På kurset får du:

  • indblik i de vigtigste ferieregler og et solidt greb om de nye regler
  • eksempler og hands-on-opgaver, som giver dig klare anvisninger på, hvordan du tackler nogle af de mange nye problemstillinger, som den nye samtidighedsferie giver anledning til.

Kurset har ikke flere afholdelser på nuværende tidspunkt

Kursets indhold

Overgangen til samtidighedsferie står for døren, og en helt ny feriemodel – samtidighedsferie – træder i kraft 1. september 2020. Det skal både arbejdsgivere og ansatte kunne navigere i.

Formålet med kurset er at give dig redskaber til at løse de mange både forudsete og uforudsete problemstillinger, der opstår, når vi overgår til et nyt feriesystem.

Hvorfor lære om samtidighedsferie?

Samtidighedsferie ændrer grundlæggende det danske feriesystem. Den mangeårige model med forskudt ferie bliver erstattet af samtidighedsferie.

Du kender sikkert allerede de nye regler om, at:

  • ferien optjenes som 5 ugers ferie i ferieåret fra 1. september til 31. august det efterfølgende år
  • ferien holdes i det samme ferieår, som ferien er optjent, og yderligere 4 måneder frem – i alt en 16-måneders ferieafholdelsesperiode, som løber fra 1. september til 31. december det efterfølgende år.

Men selvom du og din arbejdsplads siden ferielovens vedtagelse i 2018 har haft et par år til at overgå til de nye regler, er det først nu, at I for alvor skal bruge reglerne i praksis.

Det rejser mange både forudsete og uforudsete problemstillinger, som du skal tage stilling til og kunne rådgive om. Netop det bliver du klædt på til på dette kursus.

Kursets form

På kurset får du oplæg fra underviserne, og du kommer igennem illustrative eksempler og øvelser. Du får også rig lejlighed til at drøfte konkrete problemstillinger undervejs.

Kurset svarer til 7 lektioner i forhold til den obligatoriske efteruddannelse for advokater og advokatfuldmægtige.

Djøfs digitale læringsportal forstærker din læring på kurset med forskellige læringsaktiviteter og materialer, og sammen gør vi noget godt for miljøet ved at spare på det trykte materiale.

Du kan bruge portalen fra en browser 24-7, og du kan lære de andre deltagere og underviserne at kende allerede før kurset.

Det siger tidligere deltagere

Her ser du et gennemsnit af 21 tidligere deltageres tilfredshed.

Se alle