]]>

Kursus

Certificeret Compliance Manager

Få værktøjerne til at bestride rollen som compliancerådgiver, og bliv klædt på til at udarbejde effektive complianceprogrammer i din virksomhed.

Startdato og sted

06. marts 2024
København V

I gang

Varighed

5 dage
09:30 - 17:00

Pris

42.000 kr. ekskl. moms
Medlemmer

Se alle priser

Hvem henvender uddannelsen sig til?

Du ønsker en grundlæggende viden om compliance som arbejdsmetode og om compliancefunktionens rolle i virksomheden. 

Du er fx jurist eller advokat, men du kan deltage uanset din faglige baggrund, hvis du i praksis arbejder med compliance i din virksomhed. 

Er du ansat i en offentlig organisation, anbefaler vi, at du tager kurset ’Compliance i det offentlige – fra koncept til praksis’. 

På uddannelsen får du:

  • en grundlæggende complianceværktøjskasse
  • kompetencerne til at opbygge et relevant og effektivt complianceprogram
  • konkrete værktøjer til at bestride rollen som rådgiver i design og udvikling af complianceprogrammer
  • overordnet indsigt i relevant lovgivning samt regulatoriske krav
  • forståelse for centrale complianceområder, fx antihvidvask, antikorruption, whistleblowerordninger og GDPR. 

Uddannelsens indhold

’Certificeret Compliance Manager’ er en kompetencegivende og praksisnær uddannelse, som giver dig en pragmatisk tilgang til at arbejde med compliance. Du lærer at definere complianceprogrammer og compliancestrategier, og hvordan du planlægger og gennemfører dem. Vi fokuserer på compliance som arbejdsmetode og fylder og opdaterer complianceværktøjskassen, så du kan anvende den bredt på de områder og regelsæt, der er relevante for dit daglige arbejde.  

Uddannelsen har fokus på udvikling og implementering af complianceprogrammer, der sikrer, at din organisation lever op til relevante krav, fx antihvidvask, antikorruption, GDPR og whistleblowerordninger. Du får ny viden om compliance og kompetencer til at skræddersy et effektivt complianceprogram målrettet din virksomhed.  

Du afslutter ’Certificeret Compliance Manager’ med en skriftlig opgave på maks. 2.500 ord. Eksamen bedømmes som bestået/ikke bestået. Eksamen er obligatorisk og en del af forløbet. 

Chief Compliance Officer Charlotte Stoltenberg fra Lund Elmer Sandager er gennemgående underviser på alle moduler. På hvert modul får du også indlæg fra en række faglige eksperter. 

 

 

 

  • Modul 1

    Compliance som funktion og strategi

    6. marts 2024 kl. 9.30-16.30  
    På det første modul fokuserer vi på compliance som funktion og strategi. Vi ser nærmere på nogle af de helt grundlæggende ting, som du med fordel kan tage stilling til, inden du påbegynder compliancearbejdet i en organisation. 

    Vi taler om, hvordan du organiserer complianceenheden, herunder ressourcer, organisatorisk placering og rapporteringslinjer. Vi ser på, hvad de relevante complianceområder er for den virksomhed, som complianceenheden er en del af, og hvordan man ’skærer kagen til’. Endelig arbejder du med, hvorfor det er formålstjenligt med en compliancestrategi, hvordan du kan udforme den, og hvad strategiens indhold skal være.  
     

    Modulet giver dig værktøjer til at:

    • forstå typer af compliancekonstruktioner i virksomheder og deres styrker og svagheder
    • identificere relevante complianceområder
    • afgrænse complianceenhedens ansvarsområde
    • identificere strategiske mål med compliance
    • udarbejde compliancestrategier. 

     
    Du får også et fagligt indlæg fra: 

    • Charlotte Willer, Global Compliance Manager, Svitzer.  

    Læs mindre
  • Modul 2

    9. april 2024 kl. 9.30 til 10. april 2024 kl. 17.00 (bemærk ingen overnatning) 

    På andet modul på ’Certificeret Compliance Manager’ får du over to dage indsigt i de relevante risikovurderinger. Vi ser nærmere på, hvorfor de er vigtige, og hvordan vi kan lave dem. 

    Du arbejder med rammeværk som politikker og retningslinjer samt kontroller og kontrolprogrammer og deres opbygning, værdi og funktion. Vi kommer også kort til at berøre standarder og certificeringer som fx ISO, og hvordan du kan bruge dem i udformningen af complianceprogrammet. 

    Modulet giver dig værktøjer til at:

    • gennemføre risikovurderinger
    • udføre rammeværk
    • udføre kontrolprogrammer
    • forstå samspillet mellem compliancearbejdet, it og it-sikkerhed
    • forstå klassiske complianceemner som fx hvidvask og whistleblowerordninger. 

    Du får faglige indlæg fra:

    • Nicolai Ellehuus, Bang & Olufsen
    • Tor Valstrøm, databeskyttelsesrådgiver
    • Lars Lindencrone, Bech-Bruun
    • Mette Blomsterberg, Bech-Bruun
    • Kristine Sorken, Milestone
    • Hans Jakob Folker, Kromann Reumert
    • Karinna Bardenfleth, Vestas
    • Torsten Hylleberg, Lund Elmer Sandager
    • Julie Gyldenløve Skovborg, Horten. 
  • Modul 3

    15. maj 2024 kl. 9.30-17.00 

    På modul 3 fokuserer vi på beredskab og tilsyn. Vi kommer igennem beredskabsplaner og deres værdi, og hvordan man effektivt opbygger, tester og implementerer dem. Du får også indblik i, hvordan du håndterer tilsynsbesøg. Undervejs får du vejledning og gode råd til, hvordan du håndterer interne og eksterne undersøgelser og deres faldgruber, styrker og svagheder. Vi ser på, hvordan du håndterer rapportering til ledelsen.

    Modulet giver dig værktøjer til at:

    • udarbejde beredskabsplaner
    • håndtere tilsynsbesøg
    • håndtere interne og eksterne undersøgelser i organisationen
    • rapportere til ledelsen. 

     

    Du får faglige indlæg fra:

    • Stig Fleischer, DBU
    • Jeppe Kromann Haarsted, FLSmidth. 
  • Modul 4

    11. juni 2024 kl. 9.30-17.00 

    På det sidste modul på ’Certificeret Compliance Manager’ lærer du, hvordan du effektivt kan implementere complianceprogrammet. 

    Vi bruger dagen til at se på konkrete cases og diskuterer, hvordan vi sikrer effektive og varige forandringer på en god måde i vores organisationer. Vi ser også på, hvordan vi motiverer organisationens medarbejdere til at foretage og acceptere de nødvendige forandringer i deres hverdag, og hvordan du sikrer varig opbakning til compliance i ledelsesniveauet. 


    Modulet giver dig værktøjer til at: 

    • arbejde med ledelse af forandring i organisationen 
    • sikre vedvarende ledelsesopbakning 
    • arbejde med kommunikation 
    • håndtere interessenter 
    • udarbejde et årshjul og planlægge drift.

    Du får et fagligt indlæg fra: 

    • Christian Harpelund, organisationspsykolog, Zimulate. 

Hvem underviser?

Charlotte Stoltenberg

Charlotte Stoltenberg
Advokat, Chief Compliance Officer, Lund Elmer Sandager

Charlotte er specialiseret inden for compliance med særligt fokus på GDPR og antihvidvask. Hun indgår i netværk og arbejdsgrupper med det formål at videndele og højne complianceniveauet i branchen. Charlotte har tidligere arbejdet som Compliance Manager hos Dagrofa ApS.
Charlotte Willer

Charlotte Willer
Global Compliance Manager, Svitzer

Charlotte er uddannet fra CBS i HD(R) & HD(F) og er certificeret i strategi, risk management og forandringsledelse. Hun har de sidste ti år primært arbejdet med risk management (ERM), finans og regulatory compliance med fokus på compliancestrategier og etablering af robuste complianceprogrammer. Charlotte er desuden bestyrelsesmedlem i Transparency International og deltager i compliancenetværk. 

Karinna Bardenfleth

Karinna Bardenfleth
Næstformand i Transparency International Danmark

Karinna har været medlem af bestyrelsen i Transparency International Danmark i fire år - de sidste 1,5 år som næstformand. Karinna er til daglig Compliance Professionel hos Vestas Wind Systems A/S, hvor hun arbejder med business ethics, due diligence og investigations og er uddannet GradMSc på CBS.

Tor Valstrøm

Tor Valstrøm
Databeskyttelsesrådgiver og DPO

Tor arbejder strategisk med informationssikkerhed både på direktions- og bestyrelsesniveau og med praktisk implementering og drift i samarbejde med medarbejdere i juridiske afdelinger, governance, risk og compliance samt it-afdelinger. Tor er specialiseret i cybersikkerhed og har erfaring med complianceprojekter for fx Shell, Maersk og militære og statslige institutioner. Han er medstifter af og bestyrelsesmedlem i Danmarks DPO-forening og er ekstern DPO for bl.a. IDA, Forbrugsforeningen og Hjerteforeningen.
Hans Jakob Folker

Hans Jakob Folker
Advokat, Kromann Reumert

Hans Jakob er tidligere vicestatsadvokat i SØIK (i dag NSK) og har stor erfaring med politi- og anklagemyndighedens arbejdsmetoder, fx dawn raids og ransagninger. Han rådgiver primært store danske og udenlandske virksomheder om komplekse juridiske problemstillinger vedrørende international strafferet, korruption, internationale sanktioner og hvidvasklovgivning. Desuden beskæftiger Hans Jakob sig med sager om bedrageri og intern svig.
Julie Gyldenløve Skovborg

Julie Gyldenløve Skovborg
Chef for intern compliance, Horten

Julie har erfaring med complianceprojekter i den finansielle og kommunale sektor samt i advokatbranchen. Hun har ansvaret for GDPR og antihvidvask på rammeværk, processer og implementeringen i Hortens daglige drift. Julie er medlem af Danske Advokaters fagudvalg for hvidvask og den dertilhørende arbejdsgruppe.
Torsten Hylleberg

Torsten Hylleberg
Advokat, Lund Elmer Sandager

Torsten er leder af GDPR- og it-retsafdelingen i Lund Elmer Sandager. Han er certificeret it-advokat og højt specialiseret inden for persondataret og compliance, hvor han rådgiver en lang række private virksomheder og offentlige myndigheder. Som tidligere intern jurist og leder i fx Microsoft og CA Technologies har han indgående kendskab til teknologien, processerne og de praktiske udfordringer inden for it, persondata og compliance. Derudover har Torsten stor undervisningserfaring, bl.a. fra Copenhagen Business School.

Mette Blomsterberg

Mette Blomsterberg
Risk- og compliancechef, Bech-Bruun

Mette er uddannet cand.ling.merc. i russisk. Hun har arbejdet med compliance/AML i mere end 11 år – det seneste år med ansvar for intern compliance på hvidvaskområdet. Mette er en del af Danske Advokaters arbejdsgruppe under fagudvalget for hvidvask, som arbejder specifikt med udvikling af praktiske retningslinjer til advokaters håndtering af compliancekravene i hvidvaskloven.
Nicolai Ellehuus

Nicolai Ellehuus
Director, Global Compliance, Bang & Olufsen

Nicolai er advokat og har igennem hele sin karriere været involveret i opbygningen af complianceprogrammer. Hans erfaring inkluderer opbygningen af complianceprogrammer i den finansielle sektor, medicinal- og medicinsk udstyr-brancherne samt nu i luksusvarer-/elektronik-branchen. Nicolai har international erfaring fra længerevarende udstationeringer til USA og Kina, hvor han bl.a. har sørget for forankringen af Novo Nordisks globale complianceprogram og overholdelse af større forligsaftaler med myndigheder.
Kristine Caroline Sorken

Kristine Caroline Sorken
Advokat, Head of Compliance, Milestone Systems A/S

Kristine har arbejdet med implementering af complianceprogrammer siden 2016 i den finansielle sektor og advokatbranchen samt inden for teknologi. Kristine har speciale inden for databeskyttelse, eksportkontrol og sanktioner samt forebyggelse af hvidvask og korruption. Hun arbejder med den praktiske implementering af complianceprogrammerne i snitfladen til ESG. Kristine er medlem af Danske Advokaters arbejdsgruppe under fagudvalget for hvidvask.

Stig Fleischer

Stig Fleischer
Senior Legal Counsel, Dansk Boldspil-Union (DBU)

Stig er tidligere specialanklager i Københavns Politi og Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (nu Statsadvokaten for Særlig Kriminalitet). Stig har fra sin tid i anklagemyndigheden solid erfaring med og stor praktisk viden om politiets muligheder i relation til ransagning, edition og beslaglæggelse. Han ved, hvordan man bør håndtere situationer, hvor politiet eller andre myndigheder henvender sig til den virksomhed, hvor man arbejder.
Jeppe Kromann Haarsted

Jeppe Kromann Haarsted
Group Compliance Manager, FLSmidth

Jeppe er ansvarlig for antikorruption, handelscompliance, menneskerettigheder og konkurrenceret som en del af Group Legal-teamet. Han har tidligere beskæftiget sig med den offentlige sektor og civilsamfundets indsats mod korruption i Afrika og det tidligere Sovjetunionen samt compliance i sektoren for medicinsk udstyr. 
Christian Harpelund

Christian Harpelund
CEO, Zimulate

Christian er uddannet organisationspsykolog. Han har arbejdet med ledelses- og organisationsudvikling i 25 år og er forfatter til flere bøger inden for det organisationspsykologiske felt. Christian har specialiseret sig i forandringens psykologi og processer, og han har i en lang årrække arbejdet internationalt med forandringsledelse. Christian er ophavsmand til flere simuleringskoncepter inden for ledelsesudvikling, som han udvikler i sin virksomhed Zimulate.
Lars Lindencrone Petersen

Lars Lindencrone Petersen
Videnspartner, Bech-Bruun

Som videnspartner arbejder Lars med intern compliance samt indsamling, strukturering og formidling af juridisk information på alle Bech-Bruuns forretningsområder. Lars er en fagligt meget bredt funderet advokat. Han er ekspert navnlig på det insolvensretlige område og er en eftertragtet og yderst erfaren underviser på en lang række områder, herunder fx rekonstruktion, forældelse, proces, advokatetik og compliance. Lars har en baggrund indenfor domstolene og han har skrevet en række bøger indenfor erhvervs- og procesret.

Uddannelsens form

Charlotte Stoltenberg er den gennemgående tovholder, og du møder også en række gæsteundervisere, som giver dig forskellige indlæg, perspektiver og cases om compliance. 

Du afslutter ’Certificeret Compliance Manager’ med en skriftlig opgave på maks. 2.500 ord. Eksamen bedømmes som bestået/ikke bestået. Eksamen er obligatorisk og en del af forløbet. 

Uddannelsen er forhåndsgodkendt af Advokatsamfundet og svarer til 40 lektioner i forhold til den obligatoriske efteruddannelse for advokater og advokatfuldmægtige. 

Bemærk, at modul 2 er på to dage uden overnatning. 

’Certificeret Compliance Manager’ bliver udbudt i samarbejde med Danske Advokater. 

Pris og praktisk info

  • Pris
  • Ikke-medlemmer
    49.995 kr. (ekskl. moms)
  • Medlemmer
    42.000 kr. (ekskl. moms)
  • Dato og tidspunkt
  • Modul 1: 6. marts 2024, kl. 09:30 - 16:30

    Modul 2: 9. - 10. april 2024, kl. 09:30 - 17:00

    Modul 3: 15. maj 2024, kl. 09:30 - 17:00

    Modul 4: 11. juni 2024, kl. 09:30 - 17:00

  • Kursets referencenr.
  • 38092
  • Frist
  • Tilmeldingsfrist
    28. februar 2024 kl. 17:00


    Afmeldingsfrist
    6. februar 2024
  • Yderligere info, kontakt
  • Christina Aggergaard Johnson

    Christina Aggergaard Johnson
    Kursuskoordinator
    caj@djoef.dk
    33 95 98 78

  • Behandling af personoplysninger
  • Når du deltager i et arrangement hos Djøf, behandler vi nogle personoplysninger om dig. Du kan læse mere om Djøfs behandling af personoplysninger i vores privatlivspolitik.

Se alle