]]>

Kursus

Udbudsret for specialister

Alt, du skal vide om udbudsret i praksis. Du kommer tæt på de sværeste discipliner under et udbud og lærer at optimere dine udbudsprocesser uden at gå på kompromis med reglerne.

Startdatoer

14/12-23
København K
Afholdt
03/06-24
København K
12/12-24
København K

Varighed

1 dag
09:00 - 16:00

Pris

4.900 kr. ekskl. moms
Medlemmer

Se alle priser

Hvem henvender kurset sig til?

Du har allerede kendskab til de grundlæggende udbudsprincipper og udbudsprocedureregler.

Du arbejder med udbud i den offentlige sektor eller i en virksomhed, som ofte deltager i udbud.

Du er formentlig jurist eller advokat og rådgiver klienter om udbud. Som ikke-jurist, men erfaren praktiker kan du også få meget ud af kurset.

På kurset lærer du at:

  • forstå nuancerne i forskellige udbudsformer 
  • fastlægge en god udbudsstrategi
  • gennemføre en vellykket dialogproces eller forhandlingsproces i en konkurrencepræget dialog eller et udbud med forhandling
  • styre uden om faldgruberne ved prækvalifikation og tildeling
  • formulere egnede og lovlige mindstekrav til egnethed, udvælgelseskriterier og tildelingskriterier
  • håndtere en self-cleaning proces – både fra ordregivers og tilbudsgivers perspektiv
  • forstå rammerne for ændringer i udbudsmaterialet undervejs i og efter et udbud.
 

Kursets indhold

En optimal udbudsproces kræver, at du foruden procedurereglerne også har indsigt i og overblik over den seneste retspraksis fra EU-Domstolen og fra Klagenævnet.

Kurset tager afsæt i de seneste regler og praksis samt aktuelle temaer inden for udbud. Du får praktiske brugbare redskaber til at håndtere de svære spørgsmål og udfordringer, der typisk kan opstå i et udbud. Kurset fokuserer på udbudsloven, men vi kommer også omkring tilbudsloven og forsyningsvirksomhedsdirektivet og de indbyrdes forskelle mellem de tre regelsæt.

Vi fokuserer på konkrete problemstillinger, fx når mange ordregivere ønsker at inddrage krav til bæredygtighed i udbud og kontrakter. På kurset får du også indsigt i og eksempler på, hvordan et udbud tilrettelægges, så det både tilgodeser udbudsreglernes krav om ligebehandling og gennemsigtighed og sikrer, at kravene er operationelle og effektive. 

 

Vælg startdato

  • Før start

    Før kursusstart har du mulighed for at deltage i en survey om dine erfaringer og udfordringer med udbudsretten. Surveyen bidrager til dine egne refleksioner over dit arbejde og dine udfordringer på området. Den hjælper samtidig underviserne med at forberede og justere kurset i forhold til dine og de andre deltageres behov. Som forberedelse læser du også enkelte udvalgte materialer.

    Læs mindre
  • Dagens opbygning

    14. december 2023, kl. 9.00 - 16.00

    På kursusdagen lærer du at håndtere og styre uden om de udfordringer, der typisk opstår på de enkelte stadier i en udbudsproces, og som oftest giver anledning til klager. Vi tager afsæt i udbudsprocessen fra start til slut og slår ned på de væsentligste og i praksis mest aktuelle problemområder.

    Dagen giver dig indsigt i:

    • valg af udbudsform
    • fastlæggelse af relevante og egnede mindstekrav til egnethed og udvælgelseskriterier i forbindelse med prækvalifikationen
    • ændringer af mindstekrav til egnethed og udvælgelseskriterier i forbindelse med prækvalifikation
    • håndtering af fejl og mangler i ansøgninger om prækvalifikation
    • håndtering af en self-cleaning proces – både fra ordregivers og tilbudsgivers perspektiv
    • tilrettelæggelse af en vellykket dialog eller forhandling i en konkurrencepræget dialog eller et udbud med forhandling
    • fastlæggelse af relevante og egnede tildelingskriterier og evalueringsmetoder samt rammerne for ændringer heraf
    • inddragelse af bæredygtighedskrav i udbud og kontrakter
    • håndtering af forbehold og ukonditionsmæssige tilbud
    • underretning af forbigåede ansøgere og tilbudsgivere.
     

Hvem underviser?

Eva Olesen

Eva Olesen
Advokat, partner, Viltoft

Eva rådgiver både offentlige myndigheder og private virksomheder om alle former for udbudsretlige problemstillinger navnlig i udbud af bygge- og anlægsprojekter. Hun har rådgivet om udbud med forhandling ved udbud af flere store sygehusbyggerier og infrastrukturprojekter. 

Helle Lorentsen Bøgeskov

Helle Lorentsen Bøgeskov
Advokat (L), VILTOFT

Helle er specialist i udbudsret og entrepriseret. Hun har mange års erfaring med at rådgive om begge områder på både strategisk og operationelt niveau. Helle arbejder med alle aspekter ved udbudsretten og har stor erfaring med at rådgive ordregivere om strategisk tilrettelæggelse af indkøb og med at gennemføre udbud, særligt om entrepriseretlige forhold og teknisk rådgivning. Helle er med sin stærke faglighed og evne til at formidle en dygtig underviser og har bl.a. undervist hos Dansk Erhverv og på CBS igennem mange år.

Kursets form

Undervisningen veksler mellem oplæg og diskussioner.

Djøfs digitale læringsportal forstærker din læring på kurset med forskellige læringsaktiviteter og materialer. Sammen gør vi noget godt for miljøet ved at spare på det trykte materiale.

Log på portalen fra en browser, når som helst du har brug for det, og lær de andre deltagere og underviserne at kende allerede før kurset.

Kurset svarer til 7 lektioner i forhold til den obligatoriske efteruddannelse for advokater og advokatfuldmægtige. 

Pris og praktisk info

  • Pris
  • Ikke-medlemmer
    5.600 kr. (ekskl. moms)
  • Medlemmer
    4.900 kr. (ekskl. moms)
  • Dato og tidspunkt
  • d. 14. december 2023, kl. 09.00 - 16.00
  • Kursets referencenr.
  • 38004
  • Frist
  • Tilmeldingsfrist
    7. december 2023 kl. 16:00


    Afmeldingsfrist
    14. november 2023
  • Yderligere info, kontakt
  • Christina Aggergaard Johnson

    Christina Aggergaard Johnson
    Kursuskoordinator
    caj@djoef.dk
    33 95 98 78

  • Behandling af personoplysninger
  • Når du deltager i et arrangement hos Djøf, behandler vi nogle personoplysninger om dig. Du kan læse mere om Djøfs behandling af personoplysninger i vores privatlivspolitik.

Se alle