]]>

Kursus

Udbud af it-kontrakter

Lær at planlægge og gennemføre et udbud af it-kontrakter, og hvordan du sikrer compliance i forhold til databeskyttelsesretlige problemstillinger.

Startdatoer

27/11-23
København V
Aflyst
13/05-24
København K
18/11-24
København V

Varighed

2 dage
09:00 - 16:00

Pris

10.400 kr. ekskl. moms
Medlemmer

Se alle priser

Hvem henvender kurset sig til?

Du beskæftiger dig løbende med udbud af offentlige it-kontrakter på enten ordregiver- eller tilbudsgiversiden.

Du er fx jurist, indkøber eller it-ansvarlig i en privat virksomhed eller en offentlig myndighed. Det kan også være, at du er advokat og rådgiver klienter om udbud.

På kurset får du:

  • en grundig introduktion til it-udbudsprocessen
  • indblik i de særlige karakteristika, der kendetegner de forskellige kontraktparadigmer
  • forståelse for kravsætning og at udarbejde gode kravspecifikationer
  • indsigt i at fastsætte relevante tildelingskriterier og tilbudsevaluering
  • indsigt i de særlige GDPR-problemstillinger, som udbudsprocesser rejser viden om at sikre compliance fra starten.

Kursets indhold

I offentlige it-udbud opstår der ofte tvivl om rammerne for at indgå offentlige it-kontrakter. Det kan fx være spørgsmål om det relevante kontraktgrundlag for det konkrete udbud, om krav til ydelsen og muligheden for evaluering heraf eller om rammerne for forhandling af vilkår.

På kurset får du derfor en grundig gennemgang af processen for at indgå offentlige it-kontrakter. Du kommer igennem hele processen fra den indledende markedsundersøgelse og dialog med potentielle leverandører om den relevante anskaffelse til selve udarbejdelsen af udbudsmaterialet, evaluering og den endelige kontraktindgåelse. Vi tager udgangspunkt i konkrete sager og cases, og du bliver præsenteret for de GDPR-regler, du skal være opmærksom på i it-udbud, og hvordan I indarbejder compliance i processen fra starten.

Kurset kommer også omkring mulighederne for at gennemføre udbud med forhandling af it-kontrakter, og hvordan du håndterer og styrer rammerne for genudbud af allerede anskaffede it-løsninger.

 

Vælg startdato

  • Før start

    Før kursusstart har du mulighed for at deltage i en kort survey om dine erfaringer og udfordringer med at gennemføre it-udbud. Surveyen bidrager til dine egne refleksioner over dit arbejde og dine udfordringer på området. Den hjælper samtidig underviserne med at forberede og justere kurset i forhold til dine og de andre deltageres behov. Du får også mulighed for at orientere dig i enkelte cases eller problemstillinger, som vil blive gennemgået på kurset.
    Læs mindre
  • Dag 1

    27. november, kl. 9.00 - 16.00 

    Den første dag får du en grundlæggende introduktion til udbudsret og it-kontrakter. Vi sætter fokus på de kontraktretlige emner og arbejder med kravsætning. Vi ser nærmere på sammenhængen mellem it-kontrakter og it-udvikling, det, du skal være særligt opmærksom på i forhold til persondataretten, og det væsentlige i at tænke databeskyttelse ind fra starten, når I fastsætter kravspecifikationer. 

    Dagen giver dig: 

    • en introduktion til rammerne for markedsdialog 
    • viden om kravspecifikationer og kravsætning 
    • overblik over relevante kontraktparadigmer og kontraktskabeloner. 
  • Dag 2

    28. november, kl. 9.00 - 16.00

    På dag 2 får du en grundig gennemgang af udbudsprocessen for anskaffelser af it-systemer. Vi sætter fokus på mulighederne for forhandling, udarbejdelse af udbudsmateriale, tildelingskriterier og evaluering samt genudbud og kontraktstyring. 

    Dagen giver dig: 

    • en introduktion til de fleksible udbudsprocedurer 
    • viden om udbudsbetingelser og tildelingskriterier 
    • redskaber til tilbudsevaluering 
    • viden om kontraktindgåelse, genudbud og kontraktstyring. 
  • Spørgesession

    1-2 måneder efter kurset kan du deltage i en onlinespørgesession, hvor du sammen med de øvrige deltagere får mulighed for at stille spørgsmål til underviserne, både ud fra det, du har lært på kurset, og det, du har erfaret siden sidst. Underviserne vil også uddybe evt. pointer, som kan være opstået på baggrund af fx ny praksis.

    Sessionen foregår via platformen Zoom og har en varighed af ca. 30 min.

Hvem underviser?

Thomas Grønkær

Thomas Grønkær
Advokat, partner, Sirius Advokater

Thomas Grønkær beskæftiger sig primært med udbuds- og it-kontraktret. Han har betydelig erfaring med at rådgive både private it-leverandører og offentlige myndigheder, såvel kommuner og regioner som forsyningsvirksomheder. Han rådgiver om udbudsret og offentlige kontrakter, fx gennemførelse af udbudsprocesser, kontraktgrundlag, forhandlinger, evaluering af tilbud og klagesager.
Kira Kolby Christensen

Kira Kolby Christensen
Advokat, associeret partner, SIRIUS advokater

Kira beskæftiger sig særligt med compliancearbejde for det offentlige og for private organisationer og virksomheder. Hun rådgiver bl.a. om de nye rapporteringskrav, som følger af EU’s nye krav til ESG-rapportering, fx CSR-direktivet.
Niels Kristian Bach Juhl

Niels Kristian Bach Juhl
Specialistadvokat, Sirius Advokater

Niels Kristian rådgiver offentlige myndigheder og private parter inden for udbudsret. Han har indgående viden om at gennemføre udbud, kvalitetssikre udbudsmateriale, føre klagesager ved Klagenævnet for Udbud og føre retssager indenfor udbudsret ved domstolene.

Kursets form

Kurset er tilrettelagt, så du opnår størst mulig læring. Undervisningen består af både indlæg fra underviserne, deltagernes egne refleksioner og praktiske øvelser.

Undervejs på kurset forstærker Djøfs digitale læringsportal din læring med forskellige læringsaktiviteter og materialer. Sammen gør vi noget godt for miljøet ved at spare på det trykte materiale.

Log på portalen fra en browser, lige når du har brug for det, og lær de andre deltagere og underviserne at kende allerede før kurset.

Pris og praktisk info

  • Pris
  • Ikke-medlemmer
    12.400 kr. (ekskl. moms)
  • Medlemmer
    10.400 kr. (ekskl. moms)
  • Dato og tidspunkt
  • 27. - 28. november, 09.00-16.00
  • Kursets referencenr.
  • 37968
  • Frist
  • Tilmeldingsfrist
    27. oktober 2023 kl. 16:00


    Afmeldingsfrist
    27. oktober 2023
  • Yderligere info, kontakt
  • Christina Aggergaard Johnson

    Christina Aggergaard Johnson
    Kursuskoordinator
    caj@djoef.dk
    33 95 98 78

  • Behandling af personoplysninger
  • Når du deltager i et arrangement hos Djøf, behandler vi nogle personoplysninger om dig. Du kan læse mere om Djøfs behandling af personoplysninger i vores privatlivspolitik.

Se alle