]]>

Kursus

Rekonstruktion

Bliv klædt på til at rådgive og bistå kriseramte virksomheder både før og under en rekonstruktion.

Startdatoer

24/05-23
København V
Afholdt
22/05-24
København V
21/05-25
København V

Varighed

1 dag
09:00 - 16:00

Pris

4.250 kr. ekskl. moms
Medlemmer

Se alle priser

Hvem henvender kurset sig til?

Du beskæftiger dig med kriseramte virksomheder som fx advokat, revisor, jurist eller anden faglig medarbejder i et pengeinstitut, SKAT, Gældsstyrelsen eller et andet sted i den finansielle sektor.

På kurset får du:

  • indsigt i forløbet af de centrale dele af rekonstruktion fra A til Z
  • kendskab til konkurslovens regler om rekonstruktion af nødlidende virksomheder
  • viden om de nyeste lovændringer og praksis i relation til rekonstruktion
  • redskaber til ’turnaround’, fx via resultatforbedringer i driften eller anden omstrukturering i ejer- og kapitalforhold, frasalg eller salg til anden ejerstruktur
  • praktiske procesbeskrivelser i faktisk og til tider kreativ ’redning’ af den nødlidende virksomhed.
 

Kursets indhold

Kurset giver dig grundlaget for at kunne rådgive og bistå før og under en rekonstruktion, hvad enten en rekonstruktion skal ske uden for skifteretten eller ved indenretlig rekonstruktion i skifteretten.

Du får viden om rekonstruktionsbehandling som både ’værktøj’ og ’løsning’, og hvordan du bruger de nye regler om forebyggende rekonstruktion, rekonstruktionsbehandling efter reglerne i konkursloven eller den udenretlige rekonstruktion.

 

Vælg startdato

  • Dagens opbygning

    Rekonstruktion af den nødlidende virksomhed

    24. maj 2023, kl. 09.00 - 16.00

    Kursusdagen giver dig indsigt i de mest centrale dele i forberedelsen og forløbet af en rekonstruktion, uanset om denne sker udenretligt eller indenretligt.

    På dagen kommer du igennem:

    • regler og rammer for en rekonstruktion såvel indenretlig som udenretlig
    • et forløb med etablering, virksomhedens drift, perioden og ophør, krav til kreditorinformation, dokumentation og materiale til regnskabsgranskning, mellemregninger, cash pool-ordninger og kreditorforhandlinger
    • mulige rekonstruktionsmodeller, fx frivillig akkord, tvangsakkord, virksomhedsoverdragelse og øvrige kapitalejermodeller
    • mulighederne for at gennemføre ’fast track’-virksomhedsoverdragelse
    • lønmodtagerens retsstilling i rekonstruktion, fx ved virksomhedsoverdragelse, samt beskyttelsen hos Lønmodtagernes Garantifond
    • håndteringen af de gensidigt bebyrdende aftaler, fx viden om konsekvenserne ved videreførelse af aftaler, genetablering af ophævede aftaler og tvunget debitorskifte og overdragelser
    • panthavers rolle og indflydelse i en rekonstruktion
    • gennemførelsesreglerne, fx vedtagelse af rekonstruktionsforslag og stadfæstelse, stemmeregler og skifterettens medvirken
    • forholdet til skat og afgifter for en virksomhed under rekonstruktion, fx periodisering og akkordering af offentligretlige krav.
     
    Læs mindre

Hvem underviser?

Andreas Kærsgaard Mylin

Andreas Kærsgaard Mylin
Advokat, Holst, Advokater

Andreas har mere end 25 års erfaring inden for konkurs og rekonstruktion. Andreas har været kurator i en række store og markante konkursboer med internationale og nationale problemstillinger. Han er beskikket som fast medhjælper ved Sø- og Handelsretten i København, og han har været konstitueret landsdommer. 

Line Langkjær

Line Langkjær
Lektor, ph.d., cand.jur., Aarhus Universitet

Line forsker i insolvensret og underviser i rekonstruktion på Aarhus Universitet. Som forsker og med en baggrund som advokat har hun en stærk både teoretisk og praktisk tilgang til emnet. Line har tidligere været ansat som advokat ved Lett Advokatpartnerselskab, hvor hun bl.a. arbejdede med konkurs- og rekonstruktionsbehandling. Hun har i de senere år deltaget som Danmarks repræsentant ved UNCITRAL (United Nations Commission on International Trade Law), hvor der p.t. pågår arbejde vedrørende rekonstruktion af SMV’er. 

Kursets form

Undervisningen veksler mellem oplæg og diskussioner.

Kurset svarer til 7 lektioner i forhold til den obligatoriske efteruddannelse for advokater og advokatfuldmægtige. 

Djøf udbyder kurset i samarbejde med Danske Advokater. 

Pris og praktisk info

  • Pris
  • Ikke-medlemmer
    5.250 kr. (ekskl. moms)
  • Medlemmer
    4.250 kr. (ekskl. moms)
  • Dato og tidspunkt
  • d. 24. maj 2023, kl. 09.00 - 16.00
  • Kursets referencenr.
  • 37719
  • Frist
  • Tilmeldingsfrist
    17. maj 2023 kl. 16:00


    Afmeldingsfrist
    24. april 2023
  • Yderligere info, kontakt
  • Christina Aggergaard Johnson

    Christina Aggergaard Johnson
    Kursuskoordinator
    caj@djoef.dk
    33 95 98 78

  • Behandling af personoplysninger
  • Når du deltager i et arrangement hos Djøf, behandler vi nogle personoplysninger om dig. Du kan læse mere om Djøfs behandling af personoplysninger i vores privatlivspolitik.

Se alle