]]>

Kursus

Håndtering af databeskyttelse i kontrakter

Lær at håndtere reglerne om databeskyttelse korrekt i fx it-kontrakter og databehandleraftaler.

Startdatoer

25/05-23
København V
Aflyst
23/05-24
København V

Varighed

1 dag
09:00-16:30

Pris

4.900 kr. ekskl. moms
Medlemmer

Se alle priser

Hvem henvender kurset sig til?

Kurset er relevant for dig, hvis du beskæftiger dig med it og databeskyttelse.

Du er fx jurist, advokat, indkøber eller it-ansvarlig i en privat virksomhed, en organisation eller en myndighed. Du kan også være DPO, compliance officer eller lignende med behov for indsigt i den praktiske brug af databeskyttelsesretten.

På kurset får du:

  • en fremgangsmåde til at fastlægge databehandlerkonstruktioner
  • væsentlige opmærksomhedspunkter ved brugen af underdatabehandlere
  • indsigt i at gennemføre og bruge risikovurderinger i databehandleraftaler
  • en struktureret tilgang til at regulere komplekse emner i databehandleraftalen, fx bestemmelser om tredjelandsoverførsler, erstatningsbestemmelser og vederlagsfordeling
  • en metode til at regulere tilsyn og kontrol
  • indsigt i kontraktuelle reguleringstemaer i sammenhængen mellem kontrakt og databehandleraftale
  • de vigtigste opmærksomhedspunkter ved overførsel af personoplysninger til tredjelande.

Kursets indhold

På kurset bliver du i stand til at sikre, at I overholder reglerne for databeskyttelse, når du er med til at indgå it-kontrakter med fx leverandører og databehandlere.

 

Vælg startdato

  • Dagens opbygning

    Alt om databeskyttelse i kontrakter

    25. maj 2023, kl. 9.00 - 16.30

    Du bliver klædt på til at håndtere den kontraktuelle implementering af persondatabeskyttelsesreglerne. Du får bl.a. indblik i relevante metoder til at understøtte den løbende databeskyttelsesretlige compliance.

    Dagen giver dig fuldt overblik over, hvor og hvornår der er behov for en kontraktretlig behandling af databeskyttelse, og du får praktiske redskaber til at håndtere udfordringerne.

    Du kommer igennem:

    • dataansvarlig- og databehandlerkonstruktioner
    • forholdet til underdatabehandlere
    • indgåelse og forhandling af databehandleraftaler
    • den dataansvarliges risikovurdering
    • fastlæggelse af relevante sikkerhedskrav til databehandleren
    • overførsel af personoplysninger til tredjelande, herunder konsekvenserne af Schrems II
    • løbende kontrol og tilsyn med dine databehandlere
    • koncipering og sammenhæng mellem kontrakt og databehandleraftale.
    Læs mindre

Hvem underviser?

Anni Noes Westergaard

Anni Noes Westergaard
Partner, advokat (L), Kammeradvokaten/Advokatfirmaet Poul Schmith

Anni er specialiseret i udbuds- og kontraktret, og hun rådgiver myndigheder og virksomheder om planlægning og gennemførelse af it- og digitaliseringsanskaffelser. Anni bistår med koncipering af alle former for it-kontrakter, fx agile udviklingskontrakter og større driftskontrakter. Anni beskæftiger sig med persondataretlige forhold i en it-retlig kontekst, fx i relation til indgåelse af databehandleraftaler og overførsel af personoplysninger til tredjelande.  Anni er certificeret it-advokat og i øvrigt certificeret i SAFe 4 Agilist, PRINCE2®, ITIL og Agile Project Management.

Kirsten Marie Donato

Kirsten Marie Donato
Advokat, senior manager, advokatfirmaet Poul Schmith/Kammeradvokaten

Kirsten har stor indsigt i alle aspekter af databeskyttelsesretten og tilgrænsende retsområder. Hun bistår virksomheder og myndigheder med alle spørgsmål inden for privacy, data, AI og digitale tjenester, særligt om forhold knyttet til kontraktregulering og cross-border-aktiviteter. Kirsten har i den forbindelse i væsentligt omfang bistået med rådgivning af international karakter. Hun har desuden flere års erfaring med at håndtere større sagskomplekser, herunder rådgivning i forbindelse med grænseoverskridende aktiviteter og retssager.

Kursets form

Undervisningen veksler mellem oplæg og diskussioner.

Djøfs digitale læringsportal forstærker din læring på kurset med forskellige læringsaktiviteter og materialer. Sammen gør vi noget godt for miljøet ved at spare på det trykte materiale.

Log på portalen fra en browser, lige når du har brug for det, og lær de andre deltagere og underviserne at kende allerede før kurset.

Kurset svarer til 7 lektioner i forhold til den obligatoriske efteruddannelse for advokater og advokatfuldmægtige. 

Det siger tidligere deltagere


Solidt kursus, der giver dig redskaberne til at strukturer databeskyttelsesarbejdet i hverdagen.
Søren Jensen, Digitaliseringskonsulent, Københavns Kommune, Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen

Pris og praktisk info

  • Pris
  • Ikke-medlemmer
    5.600 kr. (ekskl. moms)
  • Medlemmer
    4.900 kr. (ekskl. moms)
  • Dato og tidspunkt
  • 25. maj 2023, kl. 9.00 - 16.30
  • Kursets referencenr.
  • 37650
  • Frist
  • Tilmeldingsfrist
    11. maj 2023 kl. 16:00


    Afmeldingsfrist
    25. april 2023
  • Yderligere info, kontakt
  • Christina Aggergaard Johnson

    Christina Aggergaard Johnson
    Kursuskoordinator
    caj@djoef.dk
    33 95 98 78

  • Behandling af personoplysninger
  • Når du deltager i et arrangement hos Djøf, behandler vi nogle personoplysninger om dig. Du kan læse mere om Djøfs behandling af personoplysninger i vores privatlivspolitik.

Se alle