]]>

Kursus

Advokatundersøgelser 2 - gennemførelsen

Få indsigt og viden til at tilrettelægge og gennemføre en advokatundersøgelse.

Startdato og sted

13. juni 2023
København V

Afholdt

Varighed

1 dag
09:30-16:30

Pris

4.250 kr. ekskl. moms
Medlemmer

Se alle priser

Hvem henvender kurset sig til?

Kurset retter sig i høj grad mod advokater, som gennemfører konkrete advokatundersøgelser.

Du er dog også meget velkommen, hvis du er praktiserende advokat, virksomhedsjurist eller embedsmand, der rådgiver beslutningstagere under håndtering af kriser og andet.

Du kan tage kurset alene, men det er en del af en pakke med kurset ’Advokatundersøgelser 1 – beslutningen’. Tilmelder du dig begge kurser samtidig, får du 10% rabat.

På kurset får du:

  • indsigt i alle væsentlige overvejelser, metoder og processer for gennemførelse af en advokatundersøgelse
  • praktiske eksempler og best practice for advokatundersøgelser.

Kursets indhold

Fra tid til anden er konkrete advokatundersøgelser og måden, de er gennemført på, blevet både debatteret og kritiseret. Advokatrådet kom i september 2022 med en praktisk vejledning om advokatundersøgelser.

På kurset får du indblik i best practice for, hvordan du gennemfører advokatundersøgelser. Vi tager udgangspunkt i en lang række praktiske eksempler, og du får svar på, hvilke velovervejede beslutninger du som advokat bør træffe undervejs, når du gennemfører en undersøgelse.

 

  • Dagens opbygning

    Gennemførelse af advokatundersøgelser

    13. juni 2023, kl. 9.30 - 16.30

    På kursusdagen kommer du hele vejen rundt om, hvordan du tilrettelægger og gennemfører en advokatundersøgelse.

    Du får indblik i:

    • habilitetsovervejelser
    • igangsætning af advokatundersøgelse og brug af eksterne ressourcer
    • sammenhæng med parallelle undersøgelser og eventuel inddragelse af og rapportering til myndigheder
    • metoder og processer, herunder retssikkerhed for enkeltpersoner og regler om behandling af personoplysninger
    • indsamling, gennemgang og opbevaring af skriftligt materiale og data
    • indkaldelse til og gennemførelse af interviews
    • bevisbedømmelse
    • høring af relevante personer
    • håndtering af stakeholders
    • udarbejdelse af rapportering og afslutning af advokatundersøgelsen, herunder eventuel offentliggørelse.
    Læs mindre

Hvem underviser?

Ole Spiermann

Ole Spiermann
Advokat, Bruun & Hjejle

I de seneste år har Ole ført nogle af de største og mest komplekse rets- og voldgiftssager i Danmark. Han har også stor erfaring med at føre sager ved EU-Domstolen. En stor del af Oles arbejdsfelt angår offentlig ret og strafferet, og han er medlem af både Tibetkommissionen og Minkkommissionen. Han sidder i Advokatrådet og deltog i den arbejdsgruppe, der har udarbejdet en ny vejledning om advokatundersøgelser. Ole er tidligere professor i international ret ved KU. 

Josefine Movin Østergaard

Josefine Movin Østergaard
Advokat, Bruun & Hjejle

Josefine har bistået med gennemførelsen af en række advokatundersøgelser, herunder af Danske Banks filial i Estland og for Grønlands Selvstyre på uddannelsesområdet.
Nethe Rosa Hjørland

Nethe Rosa Hjørland
Advisor, A.P. Møller Holding

Nethe er advokat af uddannelse med speciale i selskabsret, børsret og finansiel regulering. Nethe var fra 2017 til 2022 chef for Danske Banks Company Secretariat, der supporterer den administrerende direktør, direktionen som kollektivt organ og bestyrelsen og dens udvalg.

Kursets form

Undervisningen tager udgangspunkt i oplæg og praktiske eksempler og er helt generelt dialogbaseret.

Djøf udbyder kurset i samarbejde med Danske Advokater.

Kurset svarer til 7 lektioner i forhold til den obligatoriske efteruddannelse for advokater og advokatfuldmægtige.

Pris og praktisk info

  • Pris
  • Ikke-medlemmer
    5.250 kr. (ekskl. moms)
  • Medlemmer
    4.250 kr. (ekskl. moms)
  • Dato og tidspunkt
  • 13. juni 2023, kl. 9.30 - 16.30
  • Kursets referencenr.
  • 37635
  • Frist
  • Tilmeldingsfrist
    30. maj 2023 kl. 16:30


    Afmeldingsfrist
    23. april 2023
  • Yderligere info, kontakt
  • Christina Aggergaard Johnson

    Christina Aggergaard Johnson
    Kursuskoordinator
    caj@djoef.dk
    33 95 98 78

  • Behandling af personoplysninger
  • Når du deltager i et arrangement hos Djøf, behandler vi nogle personoplysninger om dig. Du kan læse mere om Djøfs behandling af personoplysninger i vores privatlivspolitik.

Se alle