25. april 2023, kl. 9.30 - 16.30
Advokatundersøgelser er flittigt brugt, ofte i sager af stor betydning med forskellige stakeholders og i situationer, hvor en organisation, virksomhed eller myndighed efterspørger en beskrivelse og vurdering af et hændelsesforløb set udefra. Folketingets granskningsudvalg benytter sig fx af advokatundersøgelser som redskab.
På kursusdagen kommer du hele vejen rundt om de væsentligste forhold omkring beslutning om en advokatundersøgelse.
Du får indblik i:
- hvornår virksomheder og myndigheder bør overveje advokatundersøgelser, og hvad der taler for og imod
- forskelle i forhold til andre former for undersøgelser, fx kommissioner
- forskellige former for advokatundersøgelser, herunder uvildige undersøgelser, og valg af advokat
- legal privilege, tavshedspligt, god advokatskik og andre rammebetingelser
- planlægning af advokatundersøgelser, formål og udarbejdelse af opdrag (kommissorium)
- fastlæggelse af tidsplan, budget og kommunikation
- håndtering af stakeholders, interne og eksterne, samt endelig rapportering.