]]>

Kursus

Erhvervslejeretten

Få en solid og praktisk indføring i erhvervslejeret. Du lærer at håndtere problemstillinger i hele lejemålets levetid, fra lejeaftalens indgåelse til fraflytning.

Startdatoer

21/06-23
København K
Afholdt
23/10-24
København V

Varighed

2 dage
09:00-16:00

Pris

9.900 kr. ekskl. moms
Medlemmer

Se alle priser

Hvem henvender kurset sig til?

Du arbejder med erhvervslejeforhold og erhvervslejeloven.

Du kan arbejde for et ejendomsselskab, en kommune eller et realkreditinstitut, og du er fx advokat, jurist, erhvervsmægler, administrator eller asset manager. Du er velkommen uanset din faglige baggrund.

 

På kurset lærer du at:

  • udarbejde erhvervslejeaftaler ud fra de ufravigelige regler i erhvervslejeloven
  • fastsætte og regulere lejen 
  • opgøre drift og forbrug
  • håndtere spørgsmål om vedligeholdelse
  • opsige og ophæve lejemålet
  • opgøre og afklare mellemværender ved fraflytning.
 

Kursets indhold

På kurset får du en grundlæggende viden om de regler og den praksis, der er nødvendig for, at du kan arbejde med erhvervslejeret og erhvervslejeloven.

Du kommer hele vejen rundt i erhvervslejeforhold ’fra vugge til grav’. Du får også praktiske forslag til, hvordan du håndterer de væsentlige problemstillinger, der kan opstå i samspillet mellem lejeaftalens vilkår og erhvervslejelovens regler.

Vælg startdato

  • Før start

    Før kursusstart har du mulighed for at deltage i en survey om dine erfaringer og udfordringer med erhvervslejeretten. Surveyen bidrager til dine egne refleksioner over dit arbejde og dine udfordringer på området. Den hjælper samtidig underviserne med at forberede og justere kurset i forhold til dine og de andre deltageres behov. Du får også mulighed for at orientere dig i enkelte cases eller problemstillinger, som vil blive gennemgået på kurset.
    Læs mindre
  • Dag 1

    21. juni 2023, kl. 9.00 - 16.00

    På dag 1 får du indsigt i og overblik over erhvervslejeloven. Du arbejder med de faldgruber, du skal undgå, når erhvervslejekontrakten bliver indgået, og du er med til at fastlægge og forhandle vilkårene. 

    Du kommer blandt andet igennem følgende temaer:

    • Erhvervslejelovens formål og anvendelse samt samspillet med erhvervslejekontraktens vilkår.
    • Lejemålets overtagelse.
    • Lejens størrelse – markedsleje.
  • Dag 2

    22. juni 2023, kl. 9.00 - 16.00

    På dag 2 arbejder du med de væsentligste erhvervslejeretlige problemstillinger, der kan opstå under lejemålets drift og frem til ophøret af erhvervslejeaftalen.

    Du kommer blandt andet igennem følgende temaer:

    • Drift og forbrug.
    • Vedligeholdelse.
    • Opsigelse og ophævelse.
    • Fraflytning og fraflytningsopgørelse.
  • Spørgesession

    Cirka to måneder efter kurset kan du deltage i en onlinespørgesession, hvor du sammen med de øvrige deltagere får mulighed for at stille spørgsmål til underviserne, både ud fra det, du har lært på kurset, og det, du har erfaret siden sidst. Underviserne vil også uddybe eventuelle pointer, som kan være opstået på baggrund af fx ny praksis.

    Sessionen foregår via platformen Zoom og har en varighed af cirka 30 minutter.

Hvem underviser?

Kristian Paaschburg

Kristian Paaschburg
Partner og advokat, Husen Advokater

Kristian er specialiseret inden for erhvervslejeretten gennem mere end 25 år, og han fungerer som boligretsdommer (lægdommer) ved retterne i København, Lyngby og Helsingør.

Kristoffer Thy Østergaard

Kristoffer Thy Østergaard
Advokat, Husen Advokater

Kristoffer er specialiseret indenfor fast ejendom og lejeretten. Han bistår med udarbejdelse og forhandling af erhvervslejekontrakter samt andre lejeretlige dokumenter. Herudover fører Kristoffer retssager indenfor lejeretten inkl. markedslejesager samt bistår med gennemførelsen af ejendomstransaktioner. Kristoffer har tidligere undervist på Københavns Universitet i obligationsret.

Kursets form

Undervisningen veksler mellem oplæg, cases og diskussioner.

Kurset svarer til 14 lektioner i forhold til den obligatoriske efteruddannelse for advokater og advokatfuldmægtige. 

Undervejs på kurset forstærker Djøfs digitale læringsportal din læring med forskellige læringsaktiviteter og materialer. Sammen gør vi noget godt for miljøet ved at spare på det trykte materiale. Du kan bruge portalen fra en browser 24-7, og du kan lære de andre deltagere og underviserne at kende allerede før kurset. 

Kurset bliver udbudt i samarbejde med Danske Advokater.

Pris og praktisk info

  • Pris
  • Ikke-medlemmer
    11.400 kr. (ekskl. moms)
  • Medlemmer
    9.900 kr. (ekskl. moms)
  • Dato og tidspunkt
  • 21. - 22. juni 2023, begge dage kl. 9.00 - 16.00
  • Kursets referencenr.
  • 36989
  • Frist
  • Tilmeldingsfrist
    14. juni 2023 kl. 16:00


    Afmeldingsfrist
    21. maj 2023
  • Yderligere info, kontakt
  • Christina Aggergaard Johnson

    Christina Aggergaard Johnson
    Kursuskoordinator
    caj@djoef.dk
    33 95 98 78

  • Behandling af personoplysninger
  • Når du deltager i et arrangement hos Djøf, behandler vi nogle personoplysninger om dig. Du kan læse mere om Djøfs behandling af personoplysninger i vores privatlivspolitik.

Se alle