]]>

Kursus

Virksomhedspant

Udnyt mulighederne, og undgå faldgruberne, når du arbejder med stiftelse af virksomhedspant.

Startdato og sted

22. november 2023
København V

Aflyst

Varighed

1 dag
09:30-16:30

Pris

4.250 kr. ekskl. moms
Medlemmer

Se alle priser

Hvem henvender kurset sig til?

Du beskæftiger dig med finansiering eller insolvens.

Du er fx advokat, revisor, medarbejder i en finansiel virksomhed eller ansat i en offentlig myndighed.

På kurset får du:

  • overblik over reglerne om virksomhedspant
  • indsigt i muligheder, rettigheder og forpligtelser ved stiftelse af virksomhedspant
  • viden til at undgå de faldgruber, der kan være ved insolvensforhold.

Kursets indhold

Kurset giver dig et praktisk og teoretisk indblik i reglerne om virksomhedspant. Du bliver rustet til at håndtere komplekse problemstillinger, herunder muligheder, rettigheder og forpligtelser ved stiftelse af virksomhedspant.

 

  • Dagens opbygning

    Få styr på reglerne om virksomhedspant

    22. november 2023, kl. 9.30 - 16.30

    På kursusdagen får du indblik i, hvordan du i praksis håndterer virksomhedspant, og hvordan du kan undgå de faldgruber, der kan være ved insolvensforhold. 

    Fokus er på mulighederne for finansielle virksomheder og øvrige kreditorer og deres rettigheder og forpligtelser. Vi gennemgår relevante aktivgrupper, forholdet til andre kreditorer og aftaleerhververe og andre pante- og sikkerhedsrettigheder.

    Dagen giver dig indsigt i:

    • stiftelse og omfang af virksomhedspant
    • prioritetsstillinger og prioritetskonflikter for pantet
    • tilvirkning, udskillelse og forøgelse af pantet, bl.a. regelmæssig eller uregelmæssig drift
    • pantets håndtering og realisation, fx hvornår pantet ’kaldes’
    • kontrol/revision og ’den aktive anvendelse’, herunder årsrapporter og virksomhedsoverdragelser
    • forholdet til foranstående udlæg, boomkostninger og udstrækning af hæftelsen for sikkerhedsstillelse og imødegåelse.
    Læs mindre

Hvem underviser?

Andreas Kærsgaard Mylin

Andreas Kærsgaard Mylin
Advokat, Holst, Advokater

Andreas har mere end 25 års erfaring inden for konkurs og rekonstruktion. Andreas har været kurator i en række store og markante konkursboer med internationale og nationale problemstillinger. Han er beskikket som fast medhjælper ved Sø- og Handelsretten i København, og han har været konstitueret landsdommer. 

Anders Roug

Anders Roug
Advokat, Holst, Advokater

Anders rådgiver banker, finansielle institutioner og virksomheder om forhold forbundet med rekonstruktion og insolvens. Han har stor erfaring med at håndtere nødlidende virksomheder og refinansiering. Han deltager ofte i succesfulde turnarounds og overdragelser af virksomheder og engagementer i og uden for konkursinstituttet. Han er certificeret insolvensadvokat af Danske Insolvensadvokater.

René Møller-Olsen

René Møller-Olsen
Advokat, Holst, Advokater

René rådgiver om rekonstruktion og insolvens. Han beskæftiger sig primært med rekonstruktion af nødlidende virksomheder, konkursbehandling og generel erhvervs- og panteret, herunder virksomhedspant. Han har betydelig retssagserfaring fra sager om rådgiver- og ledelsesansvar, pantsætningsforhold, omstødelse og erstatning. René er certificeret insolvensadvokat af Danske Insolvensadvokater.

Kursets form

Kurset veksler mellem oplæg og diskussioner. 

Kurset svarer til 7 lektioner i forhold til den obligatoriske efteruddannelse for advokater og advokatfuldmægtige.

Kurset bliver udbudt i samarbejde med Danske Advokater.

Pris og praktisk info

  • Pris
  • Ikke-medlemmer
    5.250 kr. (ekskl. moms)
  • Medlemmer
    4.250 kr. (ekskl. moms)
  • Dato og tidspunkt
  • 22. november 2023, kl. 9.30 - 16.30
  • Kursets referencenr.
  • 36937
  • Frist
  • Tilmeldingsfrist
    22. oktober 2023 kl. 16:30


    Afmeldingsfrist
    22. oktober 2023
  • Yderligere info, kontakt
  • Christina Aggergaard Johnson

    Christina Aggergaard Johnson
    Kursuskoordinator
    caj@djoef.dk
    33 95 98 78

  • Behandling af personoplysninger
  • Når du deltager i et arrangement hos Djøf, behandler vi nogle personoplysninger om dig. Du kan læse mere om Djøfs behandling af personoplysninger i vores privatlivspolitik.

Se alle