]]>

Kursus

NIS2 og cybersikkerhed

Lær de juridiske NIS2-krav, og oversæt dem til konkrete opgaver, der er forbundet med implementering og daglig drift i NIS2-berørte organisationer.

Startdatoer

26/04-23
København K
Afholdt
07/06-24
København K
29/10-24
København V

Varighed

1 dag
09:00-16:00

Pris

4.900 kr. ekskl. moms
Medlemmer

Se alle priser

Hvem henvender kurset sig til?

Du har ansvaret for eller arbejder med cyber- og informationssikkerhed, it-ret eller GDPR i det offentlige eller i en privat virksomhed, der er omfattet af NIS2.

Du kan også være ansat hos en leverandør til omfattede organisationer eller i en virksomhed, som bliver mødt med tilsvarende krav rent kommercielt.

Måske er du som ledelsesmedlem ansvarlig for din organisations overholdelse af NIS2-kravene, eller NIS2-opgaver indgår i dit daglige arbejde, fx i din rolle som jurist, advokat, DPO eller complianceansvarlig.

På kurset får du:

  • indsigt i de juridiske krav til cybersikkerhed, bl.a. NIS2-direktivet
  • viden om grundlæggende begreber, metoder og trusler inden for cybersikkerhed
  • indblik i ansvaret for bestyrelses- og ledelsesmedlemmer
  • værktøjer til at overholde de nye sikkerhedskrav og implementere en effektiv risikostyring
  • konkrete anbefalinger til organisationens kontrakt- og leverandørstyring
  • indføring i de løbende driftsopgaver forbundet med NIS2-compliance, fx opgaver i organisationens årshjul
  • viden om kravene til indberetning af cybersikkerhedshændelser
  • relevante værktøjer til at sikre en stærk kultur for cyber- og informationssikkerhed
  • indsigt i CFCS’s netsikkerhedstjeneste.

Kursets indhold

Brud på cybersikkerheden er i dag en af de allerstørste trusler mod virksomheder og organisationer, og konsekvenserne af et cyberangreb er ofte omfattende.

På kurset lærer du de grundlæggende begreber og juridiske krav til din organisations arbejde med cybersikkerhed og informationssikkerhed. Du bliver klædt på til at bistå din organisation og ledelse med at imødegå cybersikkerhedstrusler, bl.a. gennem implementeringen af en risikobaseret tilgang til cybersikkerhed. Efter kurset kan du være med til at sikre, at din virksomhed eller organisation er godt rustet til at leve op til de juridiske krav inden for cybersikkerhed og ikke mindst til at modstå cyberangreb.

I lyset af de skærpede lovkrav og bødeansvaret i NIS2-direktivet er det afgørende, at rådgivere kan levere afmålt og korrekt rådgivning i overensstemmelse med de juridiske krav på området. Kurset hjælper dig til at kunne levere værdiskabende rådgivning gennem en aktiv og reel forbedring af cybersikkerheden ud fra en organisations behov.

Vælg startdato

  • Før start

    Før kursusstart har du mulighed for at deltage i en survey om dine erfaringer og udfordringer med cyber- og informationssikkerhed. Surveyen bidrager til dine egne refleksioner over dit arbejde og dine udfordringer på området. Den hjælper samtidig underviserne med at forberede og justere kurset efter dine og de andre deltageres behov.
    Læs mindre
  • Dagens opbygning

    26. april 2023, kl. 9.00 - 16.00

    På kursusdagen får du redskaber til at sikre, at din virksomhed eller organisation overholder de regulatoriske krav til cybersikkerhed. Vi ser på de forudsætninger, der skal være på plads, for at din organisation lykkes med complianceopgaverne forbundet med NIS2. Du får værktøjer til at designe en risikobaseret cybersikkerhedsstrategi, som er fundamentet for at implementere passende tekniske og organisatoriske sikkerhedsmæssige tiltag.

    På dagen kommer du igennem:

    • det retlige landskab på området
    • konkrete begreber, metoder og trusler inden for cybersikkerhed
    • overblik over opgaver forbundet med etablering og vedligeholdelse af leverandørstyring
    • NIS2-kravene til bestyrelser og øverste ledelse om at forstå cybersikkerhedsrisici i den konkrete kontekst
    • input i relation til at udarbejde cybersikkerhedsstrategi, beredskabsplaner og samtænkning med øvrige relevante complianceområder
    • NIS2-krav til rapportering om cybersikkerhedshændelser
    • forudsætninger og opgaver forbundet med effektiv risikostyring inden for cybersikkerhed
    • implementering af et robust complianceprogram.
  • Spørgesession

    Ca. to måneder efter kurset kan du deltage i en onlinespørgesession, hvor du sammen med de øvrige deltagere får mulighed for at stille spørgsmål til underviserne, både ud fra det, du har lært på kurset, og det, du har erfaret siden sidst. Underviserne vil også uddybe evt. pointer, som kan være opstået på baggrund af fx ny praksis.

    Sessionen foregår via platformen Zoom og har en varighed af ca. 30 min.

     

Hvorfor lære om NIS2, cybersikkerhed og informationssikkerhed?

Med NIS2 er cybersikkerhed ikke længere kun et spørgsmål om teknisk sikkerhed, men også et spørgsmål om compliance ud fra en juridisk målestok. God cybersikkerhed bidrager til større driftssikkerhed og ultimativt til større troværdighed hos kunder og andre interessenter. NIS2 er populært sagt et spørgsmål om ’license to operate’ hos omfattede organisationer og deres leverandører.

Arbejdet med cybersikkerhed kan derfor ikke kun ske i it-afdelingerne. Det handler om en systematisk tilgang til at håndtere og indrapportere it-sikkerhedshændelser, om risikostyring og om ledelsesansvar, ligesom vi kender det fra GDPR. Det er en organisatorisk samarbejdsøvelse, der også involverer ledelsen, og som handler om at etablere og bevare en systematisk tilgang til risikostyring gennem risikovurderinger, forebyggelse og håndtering af hændelser.

Mange af principperne fra GDPR går igen i det nye NIS2-direktiv. Derfor må din virksomhed eller organisation allokere de nødvendige ressourcer til at sikre, at I reducerer de konkrete cybersikkerhedstrusler til et acceptabelt niveau. Det kan I gøre med en række passende tiltag og foranstaltninger, som du bliver meget klogere på i løbet af kurset.

Hvem underviser?

Helle Brun Næsager

Helle Brun Næsager
Afdelingschef, Center for Cybersikkerhed (CFCS)

Helle har stor erfaring med rådgivning og compliancearbejde i datadrevne virksomheder. Hun rådgiver om cybersikkerhed og juridiske krav ved brugen af nye teknologier, fx kunstig intelligens. I CFCS har hun været tilknyttet forhandlingerne af NIS2-direktivet, og hun er i sin rolle som juridisk chef i CFCS tæt inde over implementeringen af direktivet i Danmark, hvor CFCS vil varetage en central rolle. Helle har stor erfaring med at designe og vedligeholde complianceprogrammer, fx til risikostyring ved brug af it-leverandører og it-services. Tidligere har Helle arbejdet som inhouse-databeskyttelsesadvokat i bl.a. en C25-virksomhed.

Kursets form

På ’NIS2 og cybersikkerhed’ præsenterer underviserne konkrete cases med udgangspunkt i NIS2-reglerne, og du får mulighed for at netværke og udveksle konkrete erfaringer, praktiske input og overvejelser både med underviserne og de øvrige deltagere.

Djøfs digitale læringsportal forstærker din læring på kurset med forskellige læringsaktiviteter og materialer. Sammen gør vi noget godt for miljøet ved at spare på det trykte materiale. Log på portalen fra en browser, lige når du har brug for det, og lær de andre deltagere og underviserne at kende allerede før kurset.

Kurset svarer til 7 lektioner i forhold til den obligatoriske efteruddannelse for advokater og advokatfuldmægtige.

Tag en kollega med til medlemspris

’NIS2 og cybersikkerhed’ er et af de kurser, hvor du kan øge dit udbytte betydeligt, hvis du deltager sammen med en kollega. Det giver jer mulighed for at sparre med hinanden undervejs, og det er langt mere sandsynligt, at I får brugt de lærte metoder og værktøjer efter kurset.

Tilmeld dig sammen med en kollega på kurset inden 30. juni 2024. Så får I det begge til medlemspris.

Når I har tilmeldt jer, så skriv til Christina Aggergaard Johnson på caj@djoef.dk, så sørger hun for, at I får rabatten.

Det siger tidligere deltagere

Her ser du et gennemsnit af 39 tidligere deltageres tilfredshed.

Pris og praktisk info

  • Pris
  • Ikke-medlemmer
    5.600 kr. (ekskl. moms)
  • Medlemmer
    4.900 kr. (ekskl. moms)
  • Dato og tidspunkt
  • 26. april 2023, kl. 9.00 - 16.00
  • Kursets referencenr.
  • 36918
  • Frist
  • Tilmeldingsfrist
    24. april 2023 kl. 23:59


    Afmeldingsfrist
    26. marts 2023
  • Yderligere info, kontakt
  • Christina Aggergaard Johnson

    Christina Aggergaard Johnson
    Kursuskoordinator
    caj@djoef.dk
    33 95 98 78

  • Behandling af personoplysninger
  • Når du deltager i et arrangement hos Djøf, behandler vi nogle personoplysninger om dig. Du kan læse mere om Djøfs behandling af personoplysninger i vores privatlivspolitik.

Se alle