Kursets indhold
Djøfs forhandleruddannelse++ består af 5 egentlige kursusdage, der løber over 4 måneder. Der er 3 moduler og én forhandlingsdag. Imellem modulerne er der opgaver og træningsforløb.
Opgaverne og træningsforløbene løser du i de netværksgrupper, som etableres under uddannelsen. Djøfs forhandleruddannelse++ er Overenskomstforeningens tilbud til dig om en forhandleruddannelse, der er blandt de allerbedste i Danmark. Det er en forudsætning for din tilmelding, at du har mulighed for og lyst til at deltage i alle kursusdagene og i opgaver og træningsforløb mellem modulerne.
Uddannelsen bygger på dine, Djøfs og andre tillidsrepræsentanters erfaringer, så den er nærværende, og giver dig samtidig en forhandlingsmæssig ballast, der gør dig til en bedre forhandler – som tillidsrepræsentant, medarbejder og i det hele taget i din fremtidige karriere.