10. oktober 2023, kl. 9.00 - 16.00
På dag 2 får du overblik over de grundlæggende patientrettigheder, og hvordan du håndterer dem i samspil med andre relevante hensyn. Du arbejder med de væsentligste retlige problemstillinger og klagesager, der kan opstå, når patienten møder sundhedsvæsenet.
Dagen giver dig indsigt i:
- de grundlæggende retsprincipper, som har betydning i relationen mellem sundhedsvæsen og patienter
- de grundlæggende patientrettigheder inden for sundhedslovgivningen, fx ret til sundhed/lighed i sundhed, selvbestemmelse, informeret samtykke, fortrolighed og behandling af helbredsdata og aktindsigt, klage og erstatning
- rammerne for og kravene til sundhedsretlige afgørelser og dispositioner over for patienter i samspil med persondataretten
- særområder som dødshjælp, organdonation, forsøg og forskning og brug af ny sundhedsteknologi (AI).