]]>

Kursus

Miljøret og miljøprocesret

Få en solid indføring i miljøret, planret, naturbeskyttelse, jordforurening og miljøprocesret.

Startdatoer

31/01-23
København V
Afholdt
04/03-25
København V

Varighed

1 dag
09:30-16:30

Pris

4.250 kr. ekskl. moms
Medlemmer

Se alle priser

Hvem henvender kurset sig til?

Du arbejder med miljøsager i det offentlige. Du kan også være advokat eller virksomhedsjurist.

Måske er du relativt ny inden for området og har behov for et overblik over regler og retspraksis. Måske har du allerede noget erfaring og har brug for et brushup.

På kurset får du:

  • et solidt overblik over regler og praksis
  • indsigter, som styrker dine miljøretlige kompetencer
  • viden til at tage både materielle og processuelle miljøretlige beslutninger
  • redskaber til at håndtere klagesager og retssager i praksis
  • indsigt i den nyeste praksis på området.

Kursets indhold

På kurset får du en solid indføring i miljørettens område og de processuelle vinkler. Du får viden til at tage både materielle og processuelle miljøretlige beslutninger. Du bliver mere kompetent til at håndtere klagesager eller retssager i praksis.

 

Vælg startdato

  • Dagens opbygning

    En tour de force gennem miljørettens regler, praksis og processuelle vinkler

    31. januar 2023, kl. 9.30 - 16.30

    På kursusdagen bliver du klædt på til at håndtere miljøretlige udfordringer, og du får en god forståelse for de materielle regler og miljøprocessen.  

     Dagen giver dig:

    • de miljøretlige grundsætninger og hovedprincipper og de væsentligste forvaltningsretlige principper, der har betydning for miljøretten
    • de vigtigste miljøretlige regler, fx planloven, naturbeskyttelsesloven, miljøbeskyttelsesloven og jordforureningsloven
    • indsigt i miljøprocessen, tilsyn og håndhævelse (påbud, indskærpelser, forbud, optimal tilrettelæggelse af miljøretlige retssager samt politianmeldelse og administrativ rekurs/klagesager ved nævnene)
    • viden om, fx hvordan påstande udfærdiges i en miljøretlig retssag, hvem der skal sagsøges, hvilke frister der skal overholdes, og hvordan syn og skøn bruges i offentligretlige retssager
    • et overordnet indblik i den EU-retlige regulering og den danske implementering
    • indsigt i de vigtigste domme på det miljøretlige område og den nyeste retspraksis.
    Læs mindre

Hvem underviser?

Håkun Djurhuus

Håkun Djurhuus
Advokat (H) Partner i Lundgrens Advokatpartnerselskab

Håkun er højt specialiseret inden for miljøret, offentlig ret, konflikthåndtering (retssager og voldgiftssager) og entrepriseret. Han er en særdeles rutineret procedør, og han har procederet flere hundrede sager ved de danske domstole, fx i Højesteret, ved Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed og ved en række ad hoc- og institutionelle voldgiftsretter. Håkun virker selv som voldgiftsdommer. Håkun har en omfattende foredrags- og undervisningsvirksomhed. 

Kursets form

Kurset er bygget op af faglige oplæg, eksempler og diskussioner.

Kurset svarer til 7 lektioner i forhold til den obligatoriske efteruddannelse for advokater og advokatfuldmægtige. 

Kurset bliver udbudt i samarbejde med Danske Advokater.

Det siger tidligere deltagere

Her ser du et gennemsnit af 20 tidligere deltageres tilfredshed.

Pris og praktisk info

  • Pris
  • Ikke-medlemmer
    5.250 kr. (ekskl. moms)
  • Medlemmer
    4.250 kr. (ekskl. moms)
  • Dato og tidspunkt
  • 31. januar 2023, kl. 9.30 - 16.30
  • Kursets referencenr.
  • 36413
  • Frist
  • Tilmeldingsfrist
    26. januar 2023 kl. 16:30


    Afmeldingsfrist
    31. december 2022
  • Yderligere info, kontakt
  • Lene Petersen

    Lene Petersen
    Kursuskoordinator
    lpt@djoef.dk
    33 95 96 42

  • Behandling af personoplysninger
  • Når du deltager i et arrangement hos Djøf, behandler vi nogle personoplysninger om dig. Du kan læse mere om Djøfs behandling af personoplysninger i vores privatlivspolitik.

Se alle