]]>

Kursus

Forvaltningsret i retssager

Lær at håndtere forvaltningsretlige spørgsmål, når du fører retssager for eller mod offentlige myndigheder.

Startdatoer

10/10-24
København K
07/04-25
København K

Varighed

1 dag
09:00-16:00

Pris

5.200 kr. ekskl. moms
Medlemmer

Se alle priser

Hvem henvender kurset sig til?

Du beskæftiger dig med retssager og offentlig ret.

Du er fx advokat, virksomhedsjurist eller legal counsel.

Du er også velkommen, hvis du er ansat i en offentlig myndighed, hvor du hjælper med at forberede retssager eller fører dem som rettergangsfuldmægtig.

På kurset får du:

  • kendskab til forvaltningsret set i et retssags-perspektiv
  • processuelle og materielle dos and don’ts i retssager med forvaltningsretlige spørgsmål
  • en opdatering og finpudsning af din viden om forvaltningsret og forvaltningsretlige domme
  • sparring på retssager, du er i gang med, hvor der indgår forvaltningsret
  • netværk med advokater og andre interessenter inden for feltet.

Kursets indhold

Kurset fokuserer på, hvordan du i praksis bruger forvaltningsret korrekt i retssager. Vi ser på de særlige forhold, argumenter og processuelle greb, som du skal være opmærksom på, når du forbereder og fører en retssag for eller imod en offentlig myndighed.

 

Vælg startdato

  • Før start

    Før kursusstart har du mulighed for at deltage i en survey om dine erfaringer og udfordringer med forvaltningsret i retssager. Surveyen bidrager til dine egne refleksioner over dit arbejde og dine udfordringer på området. Den hjælper samtidig underviserne med at tilpasse kurset til dine og de andre deltageres behov. Som forberedelse læser du også enkelte udvalgte materialer.
    Læs mindre
  • Dagens opbygning

    10. oktober 2024, kl. 9.00 - 16.00
    Sted: Nørre Voldgade 106, 5. 1358 København K

    På kursusdagen kommer du igennem de vigtigste punkter, du skal være opmærksom på, både når du forbereder sagen og fører den ved retten. Vi kommer både igennem de mere principielle spørgsmål og de praktiske udfordringer, du kan møde i en offentligretlig retssag.

    Dagen giver dig fx svar på:

    • hvordan du bruger forvaltningsretten, når den er med i retssalen
    • hvordan de processuelle regler spiller sammen med de forvaltningsretlige regler
    • hvad der gælder ved vidneafhøring, bevisbyrde og -bedømmelse
    • hvordan formelle forvaltningskrav kan indgå i retssager
    • hvor langt domstolene går i deres prøvelse af sagsbehandlings- og hjemmelskrav, og hvilken betydning det har, hvis forvaltningen er tillagt et skøn
    • hvordan ombudsmandspraksis kan indgå i retssager
    • hvem den rette sagsøgte er på forvaltningens side
    • hvilken rolle samfundsmæssige interesser spiller i domspraksis.

Hvem underviser?

Michael Gøtze

Michael Gøtze
Professor i forvaltningsret, Københavns Universitet

Michael har arbejdet indgående med forvaltningsretlige problemstillinger i sin forskning, fx domstolenes prøvelse i forvaltningssager og med erstatningssager inden for børnemisbrugsområdet (Slagelse-sagen). Michael har omfattende undervisningserfaring med forvaltningsretlige emner og har skrevet flere domskommentarer, publiceret i Juristen, inden for det forvaltningsretlige område. Tidligere har Michael arbejdet som konstitueret landsdommer i Østre Landsret.
Lau Frantzmann Berthelsen

Lau Frantzmann Berthelsen
Advokat og partner, Civitas Advokater

Lau er bredt specialiseret inden for offentlig ret og rådgiver både offentlige myndigheder og private virksomheder om forvaltningsretlige problemstillinger. Lau har samtidig betydelig erfaring med at føre sager for offentlige myndigheder, fx administrative klagesager, taksationssager og retssager ved de almindelige domstole. Lau har også erfaring fra domstolene (Højesteret) og Justitsministeriet.

Kursets form

Undervisningen veksler mellem oplæg og diskussioner.

Djøfs digitale læringsportal forstærker din læring på kurset med forskellige læringsaktiviteter og materialer. Sammen gør vi noget godt for miljøet ved at spare på det trykte materiale. Log på portalen fra en browser, lige når du har brug for det, og lær de andre deltagere og underviserne at kende allerede før kurset.

Kurset svarer til 7 lektioner i forhold til den obligatoriske efteruddannelse for advokater og advokatfuldmægtige. 

Pris og praktisk info

  • Pris
  • Ikke-medlemmer
    6.200 kr. (ekskl. moms)
  • Medlemmer
    5.200 kr. (ekskl. moms)
  • Dato og tidspunkt
  • 10. oktober 2024, kl. 9.00 - 16.00
  • Kursets referencenr.
  • 39389
  • Frist
  • Tilmeldingsfrist
    10. september 2024 kl. 16:00


    Afmeldingsfrist
    10. september 2024
  • Yderligere info, kontakt
  • Christina Aggergaard Johnson

    Christina Aggergaard Johnson
    Kursuskoordinator
    caj@djoef.dk
    33 95 98 78

  • Behandling af personoplysninger
  • Når du deltager i et arrangement hos Djøf, behandler vi nogle personoplysninger om dig. Du kan læse mere om Djøfs behandling af personoplysninger i vores privatlivspolitik.

Se alle