]]>

Kursus

Arbejdsskadesager og den nye reform

Vær godt forberedt, når den største reform af arbejdsskadesystemet i 20 år træder i kraft. Bliv klar til at behandle arbejdsskadesager efter nye regler og på helt nye måder.

Startdatoer

15/04-24
København V
Afholdt
07/11-24
København S

Varighed

1 dag
09:00-16:30

Pris

5.200 kr. ekskl. moms
Medlemmer

Se alle priser

Hvem henvender kurset sig til?

Du behandler sager om arbejdsskader, og du ønsker at få et overblik over, hvordan reglerne i arbejdsskade systemet ændrer sig efter reformen.

Du er fx ansat i et forsikringsselskab, ved en fagforening, på et advokatkontor eller i en offentlig myndighed. Måske er du arbejdsskadebehandler, sagsbehandler, jurist eller advokat

På kurset får du:

  • indsigt i baggrunden for arbejdsskadereformen
  • overblik over de nye regler og samspillet med erstatningsansvarsloven, offererstatningsloven og andre relevante snitflader
  • redskaber til at sagsbehandle fra dag ét, når reformen træder i kraft. 

Kursets indhold

Den nye arbejdsskadereform er den største ændring af systemet i årtier. Forarbejderne er på mere end 400 sider og indeholder så store ændringer af systemet, at ingen, der arbejder med området, kan undgå at måtte en tur på skolebænken eller gennemgå et hårdt selvstudie.

Belyst fra både skadelidtes og skadevolders perspektiv tager vi dig igennem reformens største ændringer og gør dig klar til at sagsbehandle, dagen efter at reformen er vedtaget. 

På kursusdagen tager vi dig igennem alle ændringer i den nye arbejdsskadesikringslov, og vi danner bro til, hvordan reglerne er i dag, og hvordan ændringerne får konsekvenser for sager, der også verserer efter erstatningsansvarslovens regler. 

Vælg startdato

  • Dagens program

    Nyhederne i arbejdsskade systemet

    15. april 2024, kl. 9.00 - 16.00
    Sted: Kalvebod Brygge 31, 1780 København V

    Dagen giver dig:

    • overblik over reformen og konsekvenserne for din sagsbehandling
    • et detaljeret kendskab til de nye regler om uddannelsesgodtgørelse og årslønsberegning samt begges samspil med erstatningsansvarsloven
    • indsigt i de nye regler om søgsmålsfrist, reglerne om voldsskadeforsikring for visse arbejdspladser og de andre nye regler for området
    • viden om, hvordan de forskellige regler implementeres og kommer til at fungere med erstatningsansvarsloven, og hvad vi forventer bliver afklaret ved domstolene de første år. 
    Læs mindre

Hvem underviser?

Leif Hove-Donbæk

Leif Hove-Donbæk
Advokat, HK Danmark

Leif er leder af HK Danmarks arbejdsskadeafdeling. Han har deltaget i arbejdet med udarbejdelsen af den nye arbejdsskadesikringslov siden 2020. Leif har undervist de sidste fem år på Københavns Universitet i erstatningsret, og han er forfatter til bogen ’Personskade – sådan sikrer du dig den erstatning, du har ret til’.  
Christina Neugebauer

Christina Neugebauer
Advokat, partner, Neugebauer Clan Law

Christina er specialist i erstatnings- og forsikringsretlige sager. Hun har ført mere end 60 højesteretssager og markant flere landsretssager. Flere af sagerne har været principielle. Christina er en meget erfaren underviser for bl.a. Djøf og Danske Advokater. Christina er forfatter til ’Personskadehåndbogen I, II og III’. Christina er beskikket som medlem af Ankenævnet for Patienterstatningen.

Kursets form

Undervisningen giver dig en detaljeret gennemgang og diskussion af de nye regler med cases og eksempler på de særligt ændrede områder. Vi danner bro til eksisterende regler og praksis, både på arbejdsskadesikringslovens område og på erstatningsansvarslovens område.

Undervejs på kurset forstærker Djøfs digitale læringsportal din læring med forskellige læringsaktiviteter og materialer. Sammen gør vi noget godt for miljøet ved at spare på det trykte materiale.

Log på portalen fra en browser, når som helst du har brug for det, og lær de andre deltagere og underviserne at kende allerede før kurset. 

Kurset svarer til 7 lektioner i forhold til den obligatoriske efteruddannelse for advokater og advokatfuldmægtige. 

Pris og praktisk info

  • Pris
  • Ikke-medlemmer
    6.200 kr. (ekskl. moms)
  • Medlemmer
    5.200 kr. (ekskl. moms)
  • Dato og tidspunkt
  • 15. april 2024 - kl. 9.00 - 15.00
  • Kursets referencenr.
  • 39237
  • Frist
  • Tilmeldingsfrist
    10. april 2024 kl. 16:00


    Afmeldingsfrist
    15. marts 2024
  • Yderligere info, kontakt
  • Karin Rasmussen

    Karin Rasmussen
    Kursuskoordinator
    kir@djoef.dk
    33 95 98 33

  • Behandling af personoplysninger
  • Når du deltager i et arrangement hos Djøf, behandler vi nogle personoplysninger om dig. Du kan læse mere om Djøfs behandling af personoplysninger i vores privatlivspolitik.

Se alle