]]>

Kursus

Hjemrejselov og repatriering

Lær de væsentligste regler i den helt nye hjemrejselov og den reviderede repatrieringslov, og bliv i stand til at rådgive eller sagsbehandle i de svære dilemmaer om hjemrejse og repatriering.

Startdato og sted

09. november 2022
København K

Afholdt

Varighed

1 dag
09:00-16:00

Pris

4.400 kr. ekskl. moms
Medlemmer

Se alle priser

Hvem henvender kurset sig til?

Du beskæftiger dig med udlændingesager, repatrieringssager og hjemrejsespørgsmål.

Du er fx advokat eller ansat ved domstolene eller politiet, i en organisation, NGO eller i den offentlige forvaltning som sagsbehandler eller leder.

På kurset får du:

  • et fuldt overblik over hjemrejselovens nye regler og procedurer samt de ændrede regler i repatrieringsloven
  • indsigt i de nye hjemrejse- og repatrieringsregler, herunder konsekvenserne for din rådgivning eller sagsbehandling i udlændingesager
  • viden til at kunne træffe afgørelser eller rådgive borgere i hjemrejsesager og repatrieringsspørgsmål
  • indblik i væsentlige forvaltningsretlige aspekter ved hjemrejse- og repatrieringssager. 

Kursets indhold

Den nye hjemrejselov skal understøtte myndighedernes arbejde med at sikre, at udlændinge, som ikke (længere) har ret til lovligt at opholde sig i Danmark, udrejser. 

På kurset kommer du hele vejen rundt om den nye lov, og du får samtidig indblik i de omfattende ændringer af repatrieringsloven, som er gennemført parallelt med hjemrejseloven med fokus på frivillig hjemrejse og tilbagevenden.

 

  • Før start

    Før kursusstart har du mulighed for at deltage i en survey om dine erfaringer og udfordringer med udlændingesager. Surveyen bidrager til dine egne refleksioner over dit arbejde og dine udfordringer på området. Den hjælper samtidig underviserne med at forberede og justere kurset i forhold til dine og de andre deltageres behov. Som forberedelse læser du også enkelte udvalgte materialer.
    Læs mindre
  • Dagens opbygning

    9. november 2022, kl. 9.00 - 16.00

    På kursusdagen kommer du igennem de væsentligste områder i hjemrejseloven og de omfattende ændringer i repatrieringsloven.

    Dagen giver dig:

    • et fuldt overblik over den nye hjemrejselov og de nye tiltag og redskaber, der ligger i denne
    • indblik i de seneste ændringer af repatrieringsreglerne
    • forståelse for sammenhængen mellem hjemrejseregler og repatrieringsregler
    • en gennemgang af hjemrejsekontrakter og støttemuligheder
    • overblik over sagsproceduren i en hjemrejsesag, herunder kompetenceforhold
    • viden om hjemrejsereglernes konsekvenser for rådgivning eller sagsbehandling i udlændingesager
    • indsigt i betydningen af, om udlændinge medvirker eller ikke medvirker til hjemrejse.
  • Spørgesession

    Ca. to måneder efter kurset kan du deltage i en onlinespørgesession, hvor du sammen med de øvrige deltagere har mulighed for at stille spørgsmål til underviserne i lyset af det, du har lært på kurset, og det, du har erfaret siden sidst. Underviserne vil også uddybe evt. pointer, som kan være opstået på baggrund af fx ny praksis.

    Sessionen foregår via platformen Zoom og varer ca. 30 min.

Hvem underviser?

Claes Nilas

Claes Nilas
Direktør, Hjemrejsestyrelsen

Claes har været direktør i Hjemrejsestyrelsen siden oprettelsen i efteråret 2020, og han har dermed et helt unikt indblik i sagsområdet vedrørende hjemrejse og repatriering. Claes har ligeledes stor erfaring med udlændingeområdet generelt som tidligere direktør i Udlændingestyrelsen og vicedirektør i Styrelsen for International Rekruttering og Integration. Claes har desuden været departementschef i tre forskellige ministerier. Claes er forfatter til en lang række bøger, senest ’Integrationsret’ sammen med Silvia Adamo. Claes har en årelang erfaring som ekstern lektor på KU, bl.a. i udlændingeret og straffeproces og senest også integrationsret.
Michael  Christian Hansen

Michael Christian Hansen
Souschef, 2. hjemrejsekontor, Hjemrejsestyrelsen

Se profil på LinkedIn
Michael er souschef i det kontor i Hjemrejsestyrelsen, der håndterer sager vedrørende udsendelse af tredjelandsstatsborgere samt opgaverne med hjemrejsestøtte. Han har allerede betydelige praktiske erfaringer med arbejdet. Michael er uddannet jurist fra Københavns Universitet og har både fungeret som advokatfuldmægtig og som fuldmægtig i Udlændingestyrelsen med sagsbehandling på asylområdet.

Kursets form

Undervisningen veksler mellem oplæg og diskussioner. 

Djøfs digitale læringsportal forstærker din læring på kurset med forskellige læringsaktiviteter og materialer. Sammen gør vi noget godt for miljøet ved at spare på det trykte materiale. 

Du kan bruge portalen fra en browser 24-7, og du kan lære de andre deltagere og underviserne at kende allerede før kurset. 

Kurset svarer til 7 lektioner i forhold til den obligatoriske efteruddannelse for advokater og advokatfuldmægtige. 

Kurset bliver udbudt i samarbejde med Danske Advokater.

Pris og praktisk info

  • Pris
  • Medlemmer
    4.400 kr. (ekskl. moms)
  • Medlem af Danske Advokater/Danske Virksomhedsjurister
    4.400 kr. (ekskl. moms)
  • Ikke-medlemmer
    4.950 kr. (ekskl. moms)
  • Dato og tidspunkt
  • 9. november 2022, kl. 9.00 - 16.00
  • Kursets referencenr.
  • 36172
  • Frist
  • Tilmeldingsfrist
    4. november 2022 kl. 16:00


    Afmeldingsfrist
    9. oktober 2022
  • Yderligere info, kontakt
  • Karin Rasmussen

    Karin Rasmussen
    Kursuskoordinator
    kir@djoef.dk
    33 95 98 33

  • Behandling af personoplysninger
  • Når du deltager i et arrangement hos Djøf, behandler vi nogle personoplysninger om dig. Du kan læse mere om Djøfs behandling af personoplysninger i vores privatlivspolitik.

Se alle