]]>

Kursus

Praktisk kommunalret

Når du vil opdatere din kommunalretlige værktøjskasse og opnå effektiv sagsbehandling.

Startdato og sted

31. januar 2023
København K

Aflyst

Varighed

1 dag
09:00-16:00

Pris

4.900 kr. ekskl. moms
Medlemmer

Se alle priser

Hvem henvender kurset sig til?

Du har brug for at få opdateret din viden om kommunalretlige spørgsmål.

Du er ansat i en kommune eller en offentlig myndighed. Du kan også arbejde som advokat og beskæftige dig med kommunale forhold, eller du kan være ansat i en privat virksomhed, der har kontakt med kommunale myndigheder.

Kurset er både relevant for dig, som er garvet sagsbehandler og for dig, der har brug for en genopfriskning af kommunalretten.

På kurset får du:

  • et brush-up på den nyeste udvikling i kommunalretten
  • praktisk anvendelig viden inden for en bred vifte af kommunalretlige emner 
  • supplering af din eksisterende kommunalretlige værktøjskasse med både regler og praktiske metoder.

Kursets indhold

Hvis du arbejder for eller med en kommune, er der en række emner, som er særlig relevante for dig. Det gælder både teoretiske og praktiske elementer i kommunalretten. På kurset får du et relevant og opdateret indblik i regler og praksis.

Kurset står alene, men du kan med fordel tage det sammen med kurset ’Praktisk forvaltningsret’.

 

  • Dagens opbygning

    Få en opdateret kommunalretlig værktøjskasse med praktiske metoder

    31. januar 2023, kl. 9.00 - 16.00

    På kursusdagen opdaterer du din kommunalretlige værktøjskasse, og du bliver godt klædt på til dit arbejde i eller med kommunen.

    Dagen giver dig svar på og nyheder om:

    • hvad kommunalfuldmagtsreglerne er
    • hvad den kommunale styrelseslov indebærer
    • hvordan samspillet mellem forvaltningen og det politiske niveau fungerer
    • hvordan det kommunale tilsyn fungerer.
       
    Læs mindre

Hvem underviser?

Hans B. Thomsen

Hans B. Thomsen
Afdelingschef, Social- og Indenrigsministeriet

I Social- og Indenrigsministeriet har Hans i en lang årrække haft ansvaret for bl.a. de kommunale og regionale styrelseslove og kommunalfuldmagten. Hans har dermed stor erfaring med og forståelse for kommunernes juridiske rammer, og han har arbejdet indgående med både konkrete og generelle sager samt regeludviklingen på det kommunalretlige område. Hans er desuden medforfatter til en række bøger, herunder bl.a. ’Forvaltningsret’ og den nu udsolgte ”Lov om kommunernes styrelse med kommentarer”.
Anders Valentiner-Branth

Anders Valentiner-Branth
Advokat, partner, Civitas Advokater

Anders har gennem mere end 25 år beskæftiget sig med forvaltningsretlige, kommunalretlige, socialretlige og databeskyttelsesretlige spørgsmål. Han har indgående kendskab til den offentlige sektor og det politiske miljø, som kommuner og forvaltninger bevæger sig i.  Anders har stor undervisningserfaring og er vant til at undervise medarbejdere og ledere fra både staten, kommuner, interesseorganisationer og private virksomheder.

Kursets form

Kurset veksler mellem oplæg, eksempler og diskussioner. Du får udleveret en omfattende materialesamling, som du kan bruge i dit daglige arbejde efter kurset.

Kurset svarer til 7 lektioner i forhold til den obligatoriske efteruddannelse for advokater og advokatfuldmægtige.

Det siger tidligere deltagere

Her ser du et gennemsnit af 30 tidligere deltageres tilfredshed.

Pris og praktisk info

  • Pris
  • Medlemmer
    4.900 kr. (ekskl. moms)
  • Medlem af Danske Advokater/Danske Virksomhedsjurister
    4.900 kr. (ekskl. moms)
  • Ikke-medlemmer
    5.600 kr. (ekskl. moms)
  • Dato og tidspunkt
  • 31. januar 2023, kl. 9.00 - 16.00
  • Kursets referencenr.
  • 36112
  • Frist
  • Tilmeldingsfrist
    10. januar 2023 kl. 16:00


    Afmeldingsfrist
    3. januar 2023
  • Yderligere info, kontakt
  • Lene Petersen

    Lene Petersen
    Kursuskoordinator
    lpt@djoef.dk
    33 95 96 42

  • Behandling af personoplysninger
  • Når du deltager i et arrangement hos Djøf, behandler vi nogle personoplysninger om dig. Du kan læse mere om Djøfs behandling af personoplysninger i vores privatlivspolitik.

Se alle