]]>

Kursus

Venturekapital - optimér de centrale aftaler

Få indblik i, hvordan du afdækker, forhandler og indgår aftaler om venturekapitalinvesteringer.

Startdatoer

07/10-22
København Ø
Afholdt
23/09-24
København K

Varighed

½ dag
09:00-13:00

Pris

3.100 kr. ekskl. moms
Medlemmer

Se alle priser

Hvem henvender kurset sig til?

Kurset er til dig, der ønsker at styrke din viden og dine handlemuligheder, når du står over for de mange udfordringer i venturekapitalinvesteringer.  

Du er fx jurist/advokat, M&A-specialist, investment manager, forretningsudvikler, corporate entrepreneur, venture capitalist eller business angel.  

 

På kurset får du:

  • en detaljeret indflyvning til markedet for venturekapital
  • en gennemgang af en typisk proces for en venturekapitalinvestering 
  • indblik i de mest centrale vilkår, der danner grundlag for en typisk venturekapitalinvestering
  • redskaber til at forbedre dit udgangspunkt ved din næste forhandling eller rådgivning om venturekapitalinvestering 
  • en faciliteret dialog mellem kursusdeltagerne om de væsentligste problemstillinger.
 

Kursets indhold

Interessen for venturekapitalinvesteringer i danske virksomheder har aldrig været større. Dette kursus giver dig en generel indføring i venturekapital, og du får samtidig en struktur, så du kan håndtere de forskellige faser i investeringsprocessen. 

Med udgangspunkt i kontrakteksempler på fx investerings- og ejeraftaler giver kurset dig indblik i typiske problemstillinger, og hvordan du håndterer dem. 

Du får også de seneste markedstendenser, herunder det øgede fokus på bæredygtighed og ESG.

Vælg startdato

  • Dagens opbygning

    Centrale temaer og trends ved forhandling af venturekapitalinvesteringer

    7. oktober 2022 kl. 9.00 - 13.00

    På kursusdagen kommer du igennem oplæg, eksempler og faciliterede drøftelser om den gode investeringsaftale.

    Dagen giver dig:

    • en introduktion til venturekapital
    • indblik i kilder til venturekapital – aktørerne
    • viden om aktuelle tendenser
    • overblik til at navigere gennem investeringsprocessen
    • eksempler på investerings- og ejeraftaler med indblik i de væsentligste punkter og kommercielle og juridiske problemstillinger
    • redskaber til at håndtere indgåelse af aftaler (best practices)
    • indblik i brugen af gæld som finansiering til startups.
    Læs mindre

Hvem underviser?

Alexander Kielland

Alexander Kielland
VP Operations, venturefonden 2150 (2150.vc)

Alexander har solid erfaring med venturekapitalinvesteringer og arbejder til dagligt i den globale venturefond 2150, der alene investerer i teknologier, som potentielt vil bidrage (eller allerede bidrager) betragteligt til at mindske den globale CO2 udledning. Alexander var tidligere Legal Director hos Vækstfonden og han har lang undervisningserfaring bl.a. fra CBS, hvor han har været ekstern lektor i fagene ’Finansieringsret’ og ’Venture Capital and Private Equity’.

Kursets form

Kurset har fokus på at inddrage dig aktivt i form af spørgsmål, erfaringsudveksling og caseløsning.

Undervejs vil Djøfs digitale læringsportal forstærke din læring på kurset med forskellige læringsaktiviteter og materialer. Du kan bruge portalen fra en browser 24-7, og du kan lære de andre deltagere og underviseren at kende allerede før kurset.

Sammen gør vi noget godt for miljøet ved at spare på det trykte materiale.

Kurset svarer til 4,5 lektioner i forhold til den obligatoriske efteruddannelse for advokater og advokatfuldmægtige.

Kurset bliver udbudt i samarbejde med Danske Advokater.

Pris og praktisk info

  • Pris
  • Medlemmer
    3.100 kr. (ekskl. moms)
  • Medlem af Danske Advokater/Danske Virksomhedsjurister
    3.100 kr. (ekskl. moms)
  • Ikke-medlemmer
    3.600 kr. (ekskl. moms)
  • Dato og tidspunkt
  • 7. oktober 2022 kl. 9.00 - 13.00
  • Kursets referencenr.
  • 35169
  • Frist
  • Tilmeldingsfrist
    26. september 2022 kl. 16:00


    Afmeldingsfrist
    7. september 2022
  • Yderligere info, kontakt
  • Karin Rasmussen

    Karin Rasmussen
    Kursuskoordinator
    kir@djoef.dk
    33 95 98 33

  • Behandling af personoplysninger
  • Når du deltager i et arrangement hos Djøf, behandler vi nogle personoplysninger om dig. Du kan læse mere om Djøfs behandling af personoplysninger i vores privatlivspolitik.

Se alle