]]>

Kursus

Juridisk metode

Lær metoden til at fortolke lovgivning og regler.

Startdatoer

12/06-24
København K
07/11-24
København S

Varighed

2 dage
09:00 - 16:00

Pris

10.400 kr. ekskl. moms
Medlemmer

Se alle priser

Hvem henvender kurset sig til?

Du er privat eller offentligt ansat.

Du kommer i berøring med retlige problemstillinger, eller du samarbejder med jurister. Du har derfor behov for et grundlæggende kendskab til juridisk metode, så du kan foretage bedre og sikrere vurderinger og gå i dialog med dine samarbejdspartnere.

På kurset får du:

  • en øget forståelse for grundlæggende juridisk metode, dvs. den fremgangsmåde, du skal følge, når du skal tage stilling til et konkret retligt problem
  • en større evne til at identificere retlige problemer
  • træning i at give et selvstændigt og kvalificeret svar på løsningen af retlige problemer
  • indsigt i juristernes faglighed, så du bedre kan gå i dialog
  • en mere effektiv arbejdsgang.

Kursets indhold

Det centrale i kurset er behandlingen af det retlige materiale (retskilder), som du skal anvende ved løsningen af retlige problemer.

Vælg startdato

  • Før start

    Din forberedelse til kurset vil øge dit udbytte. Du skal læse bogen ’At tænke juridisk’ af Jens Evald og enkelte andre tekster, som du modtager før start.
    Læs mindre
  • Dag 1

    12. juni 2024, kl. 9.00 - 16.00

    Dag 1 giver dig indsigt i: 

    • retssystemet og dets opbygning 
    • regelhierarkiet
    • juristens faglighed
    • grundstrukturen i juridisk metode.

    Du får desuden træning i at løse praktiske cases og opgaver.

  • Dag 2

    13. juni 2024, kl. 9.00 - 16.00

    Dag 2 giver dig indsigt i: 

    • domstolenes opbygning og processen i en retssag
    • civile retssager og strafferetssager
    • retspraksis som retskilde
    • sædvaner og administrativ praksis
    • retsgrundsætninger og retsprincipper
    • EU-ret.

    Du får desuden træning i at løse praktiske cases og opgaver.

Hvem underviser?

Jens Evald

Jens Evald
Professor i jura ved AU og medlem af Djøfs Jurapanel

Jens har i mange år arbejdet med formidling af den metode som jurister og andre skal anvende, når de tager stilling til et konkret retligt problem. Jens er tillige ekspert i sportsret, som han har forsket og undervist i på AU i 25 år. Han er desuden voldgiftsdommer ved sportens internationale voldgiftsret, CAS og har været formand for bestyrelsen i Antidoping Danmark. Jens er forfatter til en lang række bøger om bl.a. juridisk metode fx, ’At tænke juridisk og ’At skrive juridisk’.

Kursets form

Undervisningen veksler mellem klasseundervisning, dialog og gruppearbejde. 

På kurset bruges bogen 'At tænke juridisk' af Jens Evald.

Hvis du ønsker overnatning mellem kursusdagene kan du kontakte Karin Rasmussen eller ring på 33 95 98 33.

Kurset svarer til 14 lektioner i forhold til den obligatoriske efteruddannelse for advokater og advokatfuldmægtige.

Djøfs digitale læringsportal forstærker din læring på kurset med forskellige læringsaktiviteter og materialer. Du kan bruge portalen fra en browser 24-7. Og du kan lære de andre deltagere og underviserne at kende allerede før kurset.

Sammen gør vi noget godt for miljøet ved at spare på det trykte materiale.

Tag en kollega med til medlemspris

’Juridisk metode’ er et af de kurser, hvor du kan øge dit udbytte betydeligt, hvis du deltager sammen med en kollega. Det giver jer mulighed for at sparre med hinanden undervejs, og det er langt mere sandsynligt, at I får brugt de lærte metoder og værktøjer efter kurset.

Tilmeld dig sammen med en kollega på kurset inden 30. juni 2024. Så får I det begge til medlemspris.

Når I har tilmeldt jer, så skriv til Karin Rasmussen på dk¤djoef¤kir, så sørger hun for, at I får rabatten.

Det siger tidligere deltagere

Her ser du et gennemsnit af 91 tidligere deltageres tilfredshed.

Kurset i Juridisk Metode har givet mig værdifuld forståelse for, hvordan mine kollegaer, der sidder med jura, arbejder med lovgivning. Som en, der skal formidle vigtig og kompliceret juridisk fagstof videre til ikke jurister, er det vigtigt, at jeg forstår juristens udgangspunkt og tilgang til sit fagområde.
Nanna Milthers, Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur

Relevant fagligt indhold og en inspirerende, dygtig og underholdende underviser - opskriften på et fantastisk kursus. Kan kun anbefale dette kursus.
Caroline Mikkelsen, Miljøstyrelsen

Virkelig godt kursus. Underviseren er god til at skabe interesse og engagerer hos kursisterne. Undervisningsmaterialet bliver hele tiden suppleret med konkrete sager.
Michael Haarup, Teamleder, Færdselsstyrelsen

Fantastisk kursus. Et kursus man meget konkret kan bruge i hverdagen. Kommer der et kursus - del 2?!
Nicolai Nielsen, Borgerrådgiver, Randers Kommune

Et virkelig godt kursus, hvor man får lov til at EU-nørde med en ikke uvæsentlig del af EU-retten, som er super relevant at have styr på, når man skal forhandle eller bidrage til forhandlingerne af EU-forslag. Kan varmt anbefale det.
Cilia Allermann, Specialkonsulent, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen

Pris og praktisk info

  • Pris
  • Ikke-medlemmer
    12.400 kr. (ekskl. moms)
  • Medlemmer
    10.400 kr. (ekskl. moms)
  • Dato og tidspunkt
  • 12. - 13. juni 2024, kl. 09.00 - 16.00 begge dage
  • Kursets referencenr.
  • 38036
  • Frist
  • Tilmeldingsfrist
    12. maj 2024 kl. 16:00


    Afmeldingsfrist
    12. maj 2024
  • Yderligere info, kontakt
  • Karin Rasmussen

    Karin Rasmussen
    Kursuskoordinator
    kir@djoef.dk
    33 95 98 33

  • Behandling af personoplysninger
  • Når du deltager i et arrangement hos Djøf, behandler vi nogle personoplysninger om dig. Du kan læse mere om Djøfs behandling af personoplysninger i vores privatlivspolitik.

Se alle