]]>

Kursus

Implementering af EU-regulering i dansk ret

Lær at identificere og håndtere de mange problemstillinger ved implementering af EU-regulering og undgå overimplementering.

Startdato og sted

22. oktober 2024
København V

Varighed

1 dag
09:00-16:00

Pris

5.200 kr. ekskl. moms
Medlemmer

Se alle priser

Hvem henvender kurset sig til?

Du ønsker et indgående kendskab til arbejdet med implementering af EU-regulering, og du vil vide alt om de nye principper og procedurer og reglerne for implementeringsarbejdet. 

Du er formentlig jurist og ansat i et ministerium eller en styrelse.
 

På kurset får du:

  • indgående kendskab til, hvordan du implementerer direktiver i dansk ret
  • viden om, hvordan din implementering lever op til EUF-traktatens krav, EU-Domstolens praksis og den danske regerings principper og procedurer
  • indblik i problemstillinger, du kan møde ved udstedelse af supplerende regler i tilknytning til forordninger. 

Kursets indhold

Kurset giver dig et indgående kendskab til arbejdet med implementering af EU-regulering. Du bliver ajour med de nye principper og procedurer og reglerne for implementeringsarbejdet. 

Regeringen har med sine fem principper for implementering af erhvervsrettet EU-regulering i Danmark sat en ny dagsorden for implementeringsarbejdet. Regeringen har således klart meldt ud, at den vil gøre op med overimplementering af EU-regler.

 

  • Dagens opbygning

    Alt, hvad du skal vide om implementering af EU-regulering

    22. oktober 2024, kl. 9.00 - 16.00

    Kurset gør dig i stand til at identificere og håndtere de mange problemstillinger, der opstår i forbindelse med implementering af EU-regulering i dansk ret. Du ser flere eksempler på cases vedrørende implementering af EU-regulering i dansk ret.

    Dagen giver dig indblik i:

    • Erhvervs- og Justitsministeriets regler og procedurer om implementering af EU-regulering
    • EU-Domstolens praksis om implementering af direktiver
    • forarbejder til direktiver og andre fortolkningsbidrag
    • fordele og ulemper ved inkorporerings- og omskrivningsmetoden
    • valg af retsakt ved gennemførelse af direktiver
    • straffebestemmelser vedrørende overtrædelse af direktiv- og forordningsbestemmelser
    • konsekvenser ved manglende implementering af EU-regulering, herunder muligt erstatningsansvar for medlemsstaten
    • dansk retspraksis om erstatningsansvar ved overtrædelse af EU-retten
    • EU-Kommissionens rolle i forbindelse med implementering af EU-regler i dansk ret, herunder de vigtige høringsforskrifter, der følger af EU-rettens statsstøtteregler og af det såkaldte informationsproceduredirektiv.
     
    Læs mindre

Hvem underviser?

Christian Østrup

Christian Østrup
Teamleder og chefkonsulent, Miljøministeriet

Christian har 25 års erfaring fra bl.a. Justitsministeriet, og han har indgående viden om de juridiske discipliner, der er relevante for ministerier og styrelser, fx inden for aktindsigt, lovteknik og implementering af EU-regulering i dansk ret. Christian leder Miljøministeriets aktindsigtsgruppe, der publicerer ministeriets koncernfælles aktindsigtsvejledning. Han er desuden ekstern lektor i EU-ret, og han underviser i institutionel forfatningsret på KU. Christian er medforfatter til ’Loven – om udarbejdelse af lovforslag’  og ’Miljøoplysningsloven med kommentarer’ fra 2023. 

Kursets form

Undervisningen veksler mellem oplæg og diskussioner. Du får adgang til en materialesamling, du kan bruge, når du får spørgsmål om implementering af EU-regler i dansk ret.

Kurset svarer til 7 lektioner i forhold til den obligatoriske efteruddannelse for advokater og advokatfuldmægtige.

Det siger tidligere deltagere

Her ser du et gennemsnit af 30 tidligere deltageres tilfredshed.

Det var et relevant fagligt emne. Underviseren formåede at formidle et emne der kan være noget tørt og uoverskueligt på en levende og lærerig facon, hvor man gik derfra med en fornemmelse af godt udbytte. Jeg kan klart anbefale folk der skal arbejde med EU-implementering af følge kurset, da der også er gode praktiske fif at hente.
Lasse Hallundbæk, Fuldmægtig, Energistyrelsen

Pris og praktisk info

  • Pris
  • Ikke-medlemmer
    6.200 kr. (ekskl. moms)
  • Medlemmer
    5.200 kr. (ekskl. moms)
  • Dato og tidspunkt
  • 22. oktober 2024, kl. 9.00 - 16.00
  • Kursets referencenr.
  • 38409
  • Frist
  • Tilmeldingsfrist
    8. oktober 2024 kl. 16:00


    Afmeldingsfrist
    22. september 2024
  • Yderligere info, kontakt
  • Lene Petersen

    Lene Petersen
    Kursuskoordinator
    lpt@djoef.dk
    33 95 96 42

  • Behandling af personoplysninger
  • Når du deltager i et arrangement hos Djøf, behandler vi nogle personoplysninger om dig. Du kan læse mere om Djøfs behandling af personoplysninger i vores privatlivspolitik.

Se alle