Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
FORHÅNDSVISNING
Her ser du et eksempel på hvordan en bruger på Jurainfo.dk vil blive eksponeret for din jobannonce.
Scroll ned ad siden og se hvordan din jobannonce vil blive vist i baren til højre, som følger ned med siden som du scroller.
Artikel

Overtrædelse af persondatareglerne kan også være en overtrædelse af konkurrencereglerne

Focus Advokater
24/11/2022
Overtrædelse af persondatareglerne kan også være en overtrædelse af konkurrencereglerne
Focus Advokater logo
I en verserende sag for EU-Domstolen mellem Meta Platforms, der står bag Facebook, og de tyske konkurrencemyndigheder, har EU-Domstolens generaladvokat A. Rantos, rådet EU-Domstolen til at fastslå, at konkurrencemyndigheder ved bedømmelse af konkurrenceretlige overtrædelser, kan tage hensyn til om der sker en overtrædelse af persondatareglerne.

Som udgangspunkt er persondataret og konkurrenceret to forskellige og separate områder, der varetager forskellige hensyn. Der er dog også et krydsfelt mellem de to områder; beslutninger og aftaler af og mellem virksomheder vedrørende indsamlingen og brugen af persondata, som kan have stor betydning for både økonomien og konkurrencen.


Dette krydsfelt kommer lige nu til udtryk i en tysk sag, hvor de tyske konkurrencemyndigheder i 2019 har forbudt Facebook at sammenligne og kombinere egne brugerdata med data indhentet fra andre internetsider, herunder også data fra Instagram, der er en integreret del af Facebook-koncernen. Ifølge Facebooks brugerbetingelser kunne brugerne kun benytte Facebook, hvis Facebook samtidigt måtte indsamle data om brugeren uden for Facebook.


De tyske konkurrencemyndigheder fastslog, at Facebook havde udnyttet, at brugere af Facebook praktisk talt ikke kan skifte til andre sociale netværk, og at et obligatorisk samtykke til Facebooks brugerbetingelser, ikke var et tilstrækkeligt grundlag for en så intensiv databehandling, da det eneste valg brugeren har, enten er at acceptere den omfattende indsamling, sammenligning og håndtering af data eller at afstå fra at bruge det sociale netværk. I en sådan situation kan brugerens valg ikke betegnes som frivilligt samtykke. Facebook havde således både overtrådt de konkurrenceretlige regler om misbrug af dominerende stilling og de persondataretlige regler om samtykke ifølge de tyske konkurrencemyndigheder.


Facebook indbragte afgørelsen til en tysk domstol, som anlagde en præjudiciel forelæggelse for EU-Domstolen. EU-Domstolens generaladvokat, A. Rantos, fremsatte den 20. september 2022 et forslag til afgørelse. Her udtaler generaladvokaten, at selv om en konkurrencemyndighed ikke kan træffe afgørelse om en overtrædelse af persondatareglerne, kan konkurrencemyndigheden ikke desto mindre under udøvelse af sine egne beføjelser tage hensyn til om en adfærd er i strid med de personretlige regler.


Generaladvokatens forslag til afgørelse er ikke bindende for EU-Domstolen, men et forslag til afgørelse er ofte en god indikator for retningen i den kommende dom. Den endelige afklaring af spørgsmålet afventer dog fortsat en dom fra EU-Domstolen.

Focus Advokater bemærker

De tyske myndigheders afgørelse overfor Facebook og generaladvokatens forslag til afgørelse er et sidespring i forhold til tidligere EU-praksis, hvor det er fastslået, at der ikke er behov for at anvende konkurrenceretten sammen med persondataretten, hvis persondatareglerne regulerer og beskytter et bestemt forhold ’tilstrækkeligt’. I den tyske sag mod Facebook blev forholdet ’tilstrækkeligt’ beskyttet af persondatarettens regler for samtykke, men alligevel blev der af de tyske konkurrencemyndigheder meddelt forbud mod Facebooks indsamling og håndtering af data under henvisning til de konkurrenceretlige regler. Hvis EU-Domstolen følger generaladvokatens forslag til afgørelse, vil fremtidige mulige overtrædelser af persondatareglerne derfor også kunne anskues som konkurrenceretlige overtrædelser, med den konsekvens, at konkurrencerettens bøde- og strafferegler supplerer persondatarettens, ligesom berørte kan kræve erstatning efter konkurrenceerstatningsloven og ikke kun efter persondatarettens regler om erstatning.

Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Artiklen er forfattet af:
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte mig.
Focus Advokater logo
Odense
Cortex Park Vest 3
5230 Odense M
63 14 20 20
mail@focus-advokater
Kolding
Toldbodgade 10, 4
6000 Kolding
Svendborg
Havnepladsen 3 A
5700 Svendborg
København
Amaliegade 40 B, 2
1256 København K
Hamborg
Grimm 8
D-20457 Hamburg
Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
4 år med GDPR
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
4 år med GDPR
Hvordan ligger landet 4 år efter ikrafttrædelsen af Databeskyttelsesforordningen?
Tredjelandsoverførsler og den nye aftale med USA
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Tredjelandsoverførsler og den nye aftale med USA
Vi sætter fokus på overførsel af personoplysninger til usikre tredjelande, herunder overførsler til USA baseret på den nye aftale mellem EU og USA.
Hvornår må du udsende nyhedsbreve og tilbud til dine kunder?
Jurainfo logo
EXCLUSIVE
VIDEO
Hvornår må du udsende nyhedsbreve og tilbud til dine kunder?
Det kræver et markedsføringssamtykke fra dine kunder, hvis du ønsker at udsende nyhedsmail, sms'er eller på anden måde kontakte dem med gode tilbud. Advokat, Torsten Hylleberg, kommer her nærmere ind på hvad du skal være opmærksom på i forbindelse med indhentelse af markedsføringssamtykker.
Artikler, der kunne være relevante for dig
Kommune får kritik for deres sikkerhedsprocedurer
Kommune får kritik for deres sikkerhedsprocedurer
19/11/2024
Persondata, Compliance
EU-Domstolen afgør: Irlands skattefordele til Apple udgør statsstøtte
EU-Domstolen afgør: Irlands skattefordele til Apple udgør statsstøtte
28/11/2024
Konkurrenceret
Ét år med FSR: Kommissionens praksis indtil videre
Ét år med FSR: Kommissionens praksis indtil videre
02/12/2024
Konkurrenceret
Datatilsynet anmelder Lyngby-Taarbæk Kommune til politiet
Datatilsynet anmelder Lyngby-Taarbæk Kommune til politiet
29/11/2024
Persondata
Skærpet regulering af miljømarkedsføring: Nye regler og anbefalinger
Skærpet regulering af miljømarkedsføring: Nye regler og anbefalinger
05/12/2024
E-handel og markedsføring, EU-ret, Øvrige
Tilbudsgivere fra tredjelande kørt ud på et sidespor
Tilbudsgivere fra tredjelande kørt ud på et sidespor
05/12/2024
Udbud, EU-ret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du at udgive materiale?
2024 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted