Gratis morgenseminar om cloud computing


Sted: Bird & Bird, Sundkrogsgade 21, 2100 København Ø | Dato: 25/02/2020 | Tidspunkt: 08.00 - 11.00
Skyen er klar til finansielle virksomheder og offentlige myndigheder – men er de klar til skyen? Få indblik i cloud computing & regulerede virksomheder.
Kom og hør med, når Bird & Bird holder morgenseminar om cloud computing og regulerede virksomheder tirsdag den 25. februar 2020 fra kl. 8.00 - 11.00. Du får et overblik over de juridiske udfordringer, og hvordan de overvindes!
Cloud bølgen skyller ind over os i disse år, og flere og flere virksomheder overgår til cloud-baserede løsninger. Navnlig finansielle institutioner, offentlige myndigheder og andre regulerede virksomheder oplever imidlertid, at juridiske barrierer hindrer eller begrænser dem i overgangen til cloud-løsninger.
En anden generel udfordring er, at cloud-leverandørernes kontraktvilkår sjældent er til forhandling.
Det får du
På seminaret får du et overblik over de regler, som er relevante for regulerede virksomheders brug af cloud-løsninger, herunder GDPR, lov om finansielle virksomheder og den tilhørende outsourcingbekendtgørelse samt udbudsreglerne.
Du får endvidere gode råd til, hvordan disse lovgivningsmæssige barrierer kan overvindes, og hvad man kan forhandle om i en cloud-kontrakt.
Herudover får du præsenteret Bird & Birds model for gennemførelse af offentlige og private udbud af cloud-ydelser.
Det får du viden om
- Hvilke regler i GDPR skal man være særligt opmærksom på ved brug af cloud-baserede løsninger?
- Hindrer outsourcingbekendtgørelsen og EBA's nye guidelines om outsourcing finansielle virksomheders brug af cloudbaserede løsninger?
- Hvordan anskaffer man en cloud-baseret løsning i et EU-udbud?
- Hvordan indgås kontrakten, og hvilke dele kan der forhandles om?
- Særlige faldgruber ved indgåelse af cloud-kontrakter
- Costdrivere ved brug af cloud-baserede løsninger
Målgruppe
Arrangementet er relevant for enhver, der beskæftiger sig med cloud-computing, men er særligt målrettet offentlige myndigheder og organisationer samt finansielle virksomheder. Leverandører og rådgivere er dog også velkomne.
Praktisk
Der serveres morgenmad og kaffe/te under arrangementet. Deltagelse er gratis.
Arrangementet tæller med som obligatorisk efteruddannelse for advokater.
Pris
Gratis
Tilmeld
Læs mere og tilmeld dig her
Juridiske nyheder & artikler
Hold dig opdateret på de seneste juridiske nyheder eller søg blandt de mere end 4.000 artikler som allerede er udgivet. Vi har samlet det vigtigste viden ét sted.
Juridiske kurser & arrangementer
Find nemt dit næste kursus eller anden relevant efteruddannelse inden for dit felt. Søg på tværs af fagområder fra en række forskellige udbydere.
Find Juridisk Specialist
Brug for en advokat? Søg efter verificerede specialister på tværs af advokatbranchen og find en specialist inden for det område, hvor du søger råd og vejledning.