Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Var kommende fædreorlov årsag til afskedigelsen?

Kromann Reumert
24/01/2017
Var kommende fædreorlov årsag til afskedigelsen?


Ifølge Østre Landsret kunne en virksomhed ikke løfte bevisbyrden for, at afskedigelsen af en mandlig medarbejder med planer om at tage fædreorlov ikke delvist var begrundet i fædreorloven. Virksomheden blev derfor dømt til at betale en bod til den afskedigede medarbejder svarende til ni måneders løn. Dommen viser, at der er en høj grad af beskyttelse af mandlige medarbejdere i forbindelse med graviditet og fædreorlov.

Østre Landsrets dom af 1. december 2016


SAGEN KORT


En medarbejder (M) var ansat i en stor virksomhed, hvori han beskæftigede sig med air-cargo i en af virksomhedens mange speditionsafdelinger. I M's afdeling oplevede virksomheden i 1. halvår af 2013 en betydelig omsætningsnedgang. Omsætningsnedgangen resulterede i sammenlægning af M's afdeling og en anden afdeling, hvilket medførte et behov hos virksomheden for at afskedige to medarbejdere.

M havde haft 9 ugers orlov i forbindelse med fødslen af hans første barn. I juni 2013 orienterede M en HR-medarbejder i virksomheden om, at han ville holde to ugers fædreorlov i forbindelse med sit andet barns fødsel i december 2013. Medarbejderen blev afskediget den 29. august 2013.

Spørgsmålet var herefter, om afskedigelsen af M var i strid med ligebehandlingslovens § 9.


ØSTRE LANDSRETS DOM


Ved vurderingen af om afskedigelsen var i strid med ligebehandlingsloven § 9, var det op til virksomheden at løfte bevisbyrden for, at afskedigelsen var saglig, og dermed ikke begrundet i den forestående fædreorlov.

Retten lagde til grund, at de kriterier, som ledte til afskedigelsen af M, i hvert fald ikke udelukkende hvilede på klare og objektive forhold, men tillige var baseret på en subjektiv vurdering af hver enkelt medarbejder i den sammenlagte afdeling.

Det var ubestridt, at der ikke forud for opsigelsen blev givet konkrete påtaler til M, ligesom M ikke havde afvist eventuelle nødvendige omlægninger af sine arbejdsopgaver.

Landsretten fandt herefter, at virksomheden ikke havde løftet bevisbyrden for, at opsigelsen af M ikke var helt eller delvist begrundet i den varslede fædreorlov. Virksomhedens afskedigelse af M var dermed i strid med ligebehandlingsloven § 9, hvorefter M blev tilkendt en godtgørelse svarende til ni måneders løn.


HVAD VISER DOMMEN?


Dommen viser, at der er en høj grad af beskyttelse af mandlige medarbejdere i forbindelse med graviditet og fædreorlov. I situationer, hvor en virksomhed står med et reelt behov for at afskedige medarbejdere, kan det være svært for virksomheden at løfte bevisbyrden for, at afskedigelsen af medarbejderen alene er begrundet i virksomhedens egne forhold eller andre forhold hos medarbejderen, når der ikke tidligere har været givet konkrete påtaler til medarbejderen.








Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Har du pligt til at oprette en whistleblowerordning inden den 17. december 2023?
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Har du pligt til at oprette en whistleblowerordning inden den 17. december 2023?
Bliv klogere på whistleblowerloven, herunder hvilke virksomheder, der har pligt til at etablere en whistleblowerordning.
Artikler, der kunne være relevante for dig
Ændring af arbejdstidsloven – selvtilrettelæggere
Ændring af arbejdstidsloven – selvtilrettelæggere
13/03/2024
Ansættelses- og arbejdsret
Finanstilsynet udgiver redegørelse om praksis for egnethedsvurderinger
Finanstilsynet udgiver redegørelse om praksis for egnethedsvurderinger
13/03/2024
Ansættelses- og arbejdsret, Finansiering og bankret, Compliance
Faldskærmen der viste sig at være en rygsæk
Faldskærmen der viste sig at være en rygsæk
13/03/2024
Ansættelses- og arbejdsret
Højesteret: Godtgørelse i sager om forskelsbehandling af fleksjobansatte skal fastsættes på baggrund af den faktiske løn
Højesteret: Godtgørelse i sager om forskelsbehandling af fleksjobansatte skal fastsættes på baggrund af den faktiske løn
15/03/2024
Ansættelses- og arbejdsret
Flere medarbejdere indberetter psykisk arbejdsmiljø til Datatilsynet
Flere medarbejdere indberetter psykisk arbejdsmiljø til Datatilsynet
18/03/2024
Ansættelses- og arbejdsret
Aftaletekst om platformsarbejdere vedtaget
Aftaletekst om platformsarbejdere vedtaget
19/03/2024
Ansættelses- og arbejdsret, EU-ret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du hjælp til at finde en specialist?
2024 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted