Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Obligatorisk ind- og fraflytningssyn

Delacour
10/01/2017
Obligatorisk ind- og fraflytningssyn

Lejeloven blev ændret ved lov nr. 310 af 30. marts 2015 og udlejere, der ejer mere end én beboelseslejlighed, har i den forbindelse fået en række forpligtelser i forbindelse med lejers ind- og fraflytning. Disse udlejere skal afholde ind- og fraflytningssyn, hvis de ikke vil miste deres istandsættelseskrav mod lejer.


Lejelovsændringerne er trådt i kraft den 1. juli 2015. Hvis en lejer således flytter ind i et lejemål efter lovens ikrafttræden, skal udlejer, for at sikre dokumentation for det lejedes stand ved indflytning, afholde indflytningssyn samt udarbejde en indflytningsrapport i samarbejde med lejeren. Lejeren skal indkaldes til indflytningssynet, og det forudsættes, at der indkaldes med så tilpas lang frist, at lejeren har mulighed for at indrette sig på at kunne være til stede.

Såfremt lejeren deltager ved indflytningssynet, skal udlejeren udlevere en fysisk kopi af indflytningsrapporten til lejeren. Hvis lejeren ikke møder op til synet, eller hvis lejeren ikke vil kvittere for modtagelsen af rapporten, skal udlejeren sende rapporten til lejeren senest 2 uger efter synet. I et sådant tilfælde, kan udlejeren sende rapporten til lejeren på e-mail, hvis lejer og udlejer har en aftale om digital kommunikation i medfør af lejelovens § 4, stk. 2.

Lejers underskrift på indflytningsrapporten er alene en bekræftelse på at have modtaget rapporten. Lejeren skal stadig gøre mangler gældende mod udlejer senest 2 uger efter lejemålets påbegyndelse.

Hvis lejer fraflytter et lejemål efter 1. juli 2015, er udlejer forpligtet til at afholde fraflytningssyn og udarbejde en fraflytningsrapport samt overholde procedurereglerne i lejelovens § 98, stk. 2-4. Mange er af den opfattelse, at ændringerne alene gælder for fraflytninger, hvor lejekontrakten er indgået efter lovens ikrafttræden. Sådan er det imidlertid ikke, og udlejere er derfor også forpligtet efter de nye regler, såfremt lejeforholdet er påbegyndt inden lovens ikrafttræden, men hvor fraflytning sker efter lovens ikrafttræden. Før lovændringen trådte i kraft, kunne det mellem lejer og udlejer aftales, at udlejers reklamationsfrist blev forlænget. Sådanne aftaler indgået før lovens ikrafttræden gælder tillige efter lovens ikrafttræden, men det ændrer ikke på, at udlejer, uanset en aftalt fristforlængelse, har en forpligtelse til at indkalde til og afholde fraflytningssyn.

Udlejer skal afholde fraflytningssyn senest 2 uger efter, at udlejeren er blevet bekendt med, at fraflytning har fundet sted. Udlejer skal indkalde den fraflyttede lejer skriftligt til synet med mindst 1 uges varsel. Parterne kan dog aftale et kortere varsel, når lejeforholdet er ophævet eller opsagt.

Udlejeren skal udarbejde en fraflytningsrapport. Hertil gælder også, at denne, hvis lejeren deltager, skal udleveres fysisk til lejeren, og at udlejer, hvis lejer ikke vil kvittere for modtagelsen eller ikke deltager i synet, skal sende den til lejeren senest 2 uger efter synet.

Hvis udlejer ikke overholder disse forpligtelser, bortfalder udlejerens krav på almindelig istandsættelse efter lejelovens § 98, stk. 1. Der er dog situationer, hvor udlejer ikke mister sit krav, herunder eksempelvis hvis lejeren handler svigagtigt.



 




Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Hvad betyder de nye boligskatteregler for dit boligkøb? Skal du købe eller vente?
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Hvad betyder de nye boligskatteregler for dit boligkøb? Skal du købe eller vente?
Der kan særligt være en fordel ved at handle ejendomme inden den 1. januar 2024. Det kommer vi bl.a. nærmere ind på i denne episode.
Erhvervslejekontrakter - Her er de typiske fejl du skal være opmærksom på
Jurainfo logo
EXCLUSIVE
VIDEO
Erhvervslejekontrakter - Her er de typiske fejl du skal være opmærksom på
Hvad skal du være opmærksom på ved erhvervslejekontrakter. Det kommer advokat, Kristina Meier Risbjerg, ind på her.
Artikler, der kunne være relevante for dig
Udbudsfejl koster ordregiver 4 millioner
Udbudsfejl koster ordregiver 4 millioner
08/02/2024
Udbud, Fast ejendom og entreprise
Genbrugsmaterialer i byggeriet – hvem bærer ansvaret?
Genbrugsmaterialer i byggeriet – hvem bærer ansvaret?
12/02/2024
Fast ejendom og entreprise
Entreprisekontrakter i nybyggeri – hvad skal du som bygherre være opmærksom på?
Entreprisekontrakter i nybyggeri – hvad skal du som bygherre være opmærksom på?
20/03/2024
Fast ejendom og entreprise, Øvrige
Udlejers opsigelsesskrivelse – gør det rigtigt fra start!
Udlejers opsigelsesskrivelse – gør det rigtigt fra start!
03/04/2024
Lejeret, Fast ejendom og entreprise
Nyt om entreprenørprojektering
Nyt om entreprenørprojektering
04/04/2024
Fast ejendom og entreprise
PFAS-forurening og juridiske problemstillinger
PFAS-forurening og juridiske problemstillinger
08/04/2024
Miljøret, Energi og forsyning, Fast ejendom og entreprise
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du hjælp til at finde en specialist?
2024 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted