Microsoft slår et slag for databeskyttelsen – skal alligevel ikke udlevere e-mails til amerikanske myndigheder

I juli 2014 afgjorde en amerikansk byret på Manhattan, at Microsoft skulle overgive e-mails fra deres kunder til de amerikanske myndigheder. Microsoft nægtede imidlertid og tog i stedet sagen videre til appeldomstolen, som nu har truffet afgørelse til fordel for Microsoft.
I juli 2014 afsagde en amerikansk byret dom over Microsoft. Microsoft blev dengang pålagt at overgive e-mails, som var lagret på en server i Irland, til de amerikanske myndigheder. Den amerikanske byret pålagde Microsoft at udlevere e-mails, idet de amerikanske myndigheder som led i en narkosag havde en ransagningskendelse. Byretten mente, at ransagningskendelsen også omfattede de pågældende e-mails, uanset at de geografisk var lagret uden for de amerikanske grænser.

Microsoft var imidlertid af en anden opfattelse og nægtede at udlevere e-mails af hensyn til deres kunders privatliv. Microsoft gjorde gældende, at ransagningskendelsen ikke omfattede e-mails på den irske server netop fordi, at amerikansk lov ikke fandt anvendelse i Irland, og at e-mails i stedet var beskyttet af irsk persondatalovgivning.


AMERIKANSKE RANSAGNINGSKENDELSER GÆLDER KUN I USA

Den amerikanske appeldomstol på Manhattan har nu truffet afgørelse i sagen. Appeldomstolen gav Microsoft medhold i, at den amerikanske regering ikke kan tvinge Microsoft eller andre virksomheder til at overgive e-mails, som er lagret på servere uden for USA. Dermed slog appeldomstolen fast, at ransagningskendelser, som er udstedt af de amerikanske myndigheder, ikke finder anvendelse på informationer m.v., som opbevares uden for de amerikanske grænser.

I den konkrete sag betød det, at de e-mails, som Microsoft havde lagret på servere uden for USA, lå uden for ransagningskendelsens rækkevidde, og Microsoft kunne derfor ikke pålægges at udlevere e-mails til de amerikanske myndigheder.


MULIGHED FOR POLITISK EFTERSPIL

Dommen slår et slag for beskyttelsen af persondata og individets privatliv, idet det med dommen sikres, at amerikanske myndigheder ikke kan gøre krav på oplysninger, som er opbevaret i et EU-medlemsland, og at udenlandske myndigheder ikke kan se bort fra den beskyttelse, personoplysninger nyder i det pågældende EU-medlemsland. Det kan dog ikke udelukkes, at dommen også kan åbne op for, at amerikanske virksomheder fremadrettet vil søge at placere oplysninger uden for de amerikanske grænser, hvorved oplysninger kommer uden for rækkevidden af en amerikansk ransagningskendelse. Dommen kan derfor muligvis give anledning til et politisk efterspil med lovændringer til følge i USA.

---