Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Microsoft slår et slag for databeskyttelsen – skal alligevel ikke udlevere e-mails til amerikanske myndigheder

Kromann Reumert
14/09/2016
Microsoft slår et slag for databeskyttelsen – skal alligevel ikke udlevere e-mails til amerikanske myndigheder
I juli 2014 afgjorde en amerikansk byret på Manhattan, at Microsoft skulle overgive e-mails fra deres kunder til de amerikanske myndigheder. Microsoft nægtede imidlertid og tog i stedet sagen videre til appeldomstolen, som nu har truffet afgørelse til fordel for Microsoft.
I juli 2014 afsagde en amerikansk byret dom over Microsoft. Microsoft blev dengang pålagt at overgive e-mails, som var lagret på en server i Irland, til de amerikanske myndigheder. Den amerikanske byret pålagde Microsoft at udlevere e-mails, idet de amerikanske myndigheder som led i en narkosag havde en ransagningskendelse. Byretten mente, at ransagningskendelsen også omfattede de pågældende e-mails, uanset at de geografisk var lagret uden for de amerikanske grænser.

Microsoft var imidlertid af en anden opfattelse og nægtede at udlevere e-mails af hensyn til deres kunders privatliv. Microsoft gjorde gældende, at ransagningskendelsen ikke omfattede e-mails på den irske server netop fordi, at amerikansk lov ikke fandt anvendelse i Irland, og at e-mails i stedet var beskyttet af irsk persondatalovgivning.


AMERIKANSKE RANSAGNINGSKENDELSER GÆLDER KUN I USA


Den amerikanske appeldomstol på Manhattan har nu truffet afgørelse i sagen. Appeldomstolen gav Microsoft medhold i, at den amerikanske regering ikke kan tvinge Microsoft eller andre virksomheder til at overgive e-mails, som er lagret på servere uden for USA. Dermed slog appeldomstolen fast, at ransagningskendelser, som er udstedt af de amerikanske myndigheder, ikke finder anvendelse på informationer m.v., som opbevares uden for de amerikanske grænser.

I den konkrete sag betød det, at de e-mails, som Microsoft havde lagret på servere uden for USA, lå uden for ransagningskendelsens rækkevidde, og Microsoft kunne derfor ikke pålægges at udlevere e-mails til de amerikanske myndigheder.


MULIGHED FOR POLITISK EFTERSPIL


Dommen slår et slag for beskyttelsen af persondata og individets privatliv, idet det med dommen sikres, at amerikanske myndigheder ikke kan gøre krav på oplysninger, som er opbevaret i et EU-medlemsland, og at udenlandske myndigheder ikke kan se bort fra den beskyttelse, personoplysninger nyder i det pågældende EU-medlemsland. Det kan dog ikke udelukkes, at dommen også kan åbne op for, at amerikanske virksomheder fremadrettet vil søge at placere oplysninger uden for de amerikanske grænser, hvorved oplysninger kommer uden for rækkevidden af en amerikansk ransagningskendelse. Dommen kan derfor muligvis give anledning til et politisk efterspil med lovændringer til følge i USA.






Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Hvornår må du udsende nyhedsbreve og tilbud til dine kunder?
Jurainfo logo
EXCLUSIVE
VIDEO
Hvornår må du udsende nyhedsbreve og tilbud til dine kunder?
Det kræver et markedsføringssamtykke fra dine kunder, hvis du ønsker at udsende nyhedsmail, sms'er eller på anden måde kontakte dem med gode tilbud. Advokat, Torsten Hylleberg, kommer her nærmere ind på hvad du skal være opmærksom på i forbindelse med indhentelse af markedsføringssamtykker.
4 år med GDPR
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
4 år med GDPR
Hvordan ligger landet 4 år efter ikrafttrædelsen af Databeskyttelsesforordningen?
Tredjelandsoverførsler og den nye aftale med USA
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Tredjelandsoverførsler og den nye aftale med USA
Vi sætter fokus på overførsel af personoplysninger til usikre tredjelande, herunder overførsler til USA baseret på den nye aftale mellem EU og USA.
Artikler, der kunne være relevante for dig
Chromebook-sagens relevans – herunder når du udleverer en computer eller mobiltelefon som arbejdsredskab
Chromebook-sagens relevans – herunder når du udleverer en computer eller mobiltelefon som arbejdsredskab
08/03/2024
Persondata, IT- og telekommunikation
Datatilsynet og Digitaliseringsstyrelsen etablerer AI-sandkasse
Datatilsynet og Digitaliseringsstyrelsen etablerer AI-sandkasse
11/03/2024
Persondata, IT- og telekommunikation, Compliance
AI Act vedtaget af Europa-Parlamentet
AI Act vedtaget af Europa-Parlamentet
22/03/2024
Persondata, EU-ret
Træning af kunstig intelligens
Træning af kunstig intelligens
03/04/2024
Persondata, Immaterialret
Ansvaret for cybersikkerhed ligger hos ledelsen
Ansvaret for cybersikkerhed ligger hos ledelsen
08/04/2024
Persondata, Compliance, Øvrige
VIRK23 er på gaden
VIRK23 er på gaden
16/04/2024
Kontraktret, IT- og telekommunikation, Persondata
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du hjælp til at finde en specialist?
2024 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted