Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Manglende genansættelse af medarbejder på barsel var berettiget

Kromann Reumert
29/03/2017
Manglende genansættelse af medarbejder på barsel var berettiget


Det var ikke i strid med ligebehandlingsloven, at en medarbejder på barsel ikke blev genansat, selv om andre opsagte medarbejdere blev genansat efter beslutning om at genoptage en virksomheds drift.

Vestre Landsrets dom af 1. februar 2017


SAGEN KORT


En medarbejder (M) var ansat i et selskab (A), som drev virksomhed med Segway-kørsel i nogle haller. M, hvis stillingsbetegnelse var "booking- og konferencechef", havde blandt andet til opgave at holde orden i receptionen, rense kaffemaskinen og besvare telefon og e-mails. Desuden havde M inden sin barselsorlov løbende overtaget den tidligere souschefs personalemæssige opgaver. A ansatte en ny souschef efter, at M var gået på barselsorlov.

A fandt det nødvendigt at lukke virksomheden på grund af virksomhedens underskud og urentable drift. Alle medarbejdere blev derfor opsagt, herunder M, som på opsigelsestidspunktet var på barselsorlov.

Efterfølgende viste det sig, at A ikke kunne frigøre sig fra en uopsigelige lejekontrakt. Derfor besluttede A at fortsætte virksomheden i en mindre skala i en periode, så A kunne forhandle med udlejeren om en løsning vedrørende lejekontrakten.

I den forbindelse blev blandt andet den nye souschef genansat. Da M ikke blev genansat, anlagde M sag mod A med krav om godtgørelse efter ligebehandlingslovens § 9 svarende til 9 måneders løn.


BYRETTENS DOM


Byretten fandt, at opsigelsen af M under M's barselsorlov ligesom de øvrige samtidige opsigelser reelt var begrundet i, at det på opsigelsestidspunktet var A's hensigt at lukke virksomheden på grund af urentabel drift. Opsigelsen af M var derfor ikke i strid med ligebehandlingslovens § 9.

Byretten udtalte herefter, at genansættelsen af souschefen ikke var i strid med omplaceringspligten i henhold til ligebehandlingslovens § 9, dels fordi souschefens og M's stilling havde forskelligt indhold, dels fordi bevarelsen af souschefens stilling havde større betydning for A's fortsatte drift.

Byretten bemærkede desuden, at arbejdsgiverens omplaceringsforpligtelse ikke indebærer en pligt til positiv særbehandling af medarbejdere på barsel.


VESTRE LANDSRETS DOM 


Landsretten tiltrådte, at opsigelsen af M ikke var i strid med ligebehandlingslovens § 9.Landsretten stadfæstede herefter byrettens dom med den begrundelse, at den efterfølgende manglende genansættelse af M ikke var omfattet af ligebehandlingslovens § 9, da bestemmelsen alene angår afskedigelse. A blev derfor frifundet.


HVAD VISER DOMMEN?


Dommen viser, at opsigelsestidspunktet er afgørende ved vurderingen af, om en opsigelse er i strid med ligebehandlingsloven. Omstændigheder, der indtræder efter opsigelsen, ændrer således ikke ved vurderingen af opsigelsens lovlighed.

Dommen er i overensstemmelse med Højesterets dom af 25. oktober 2016, der er beskrevet i vores nyhedsbrev af 5. januar 2017. Ved dommen præciserede Højesteret, at det er opsigelsestidspunktet, der er afgørende for vurderingen af en opsigelse, herunder også efter reglerne i ligebehandlingsloven.

 



 






Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Har du pligt til at oprette en whistleblowerordning inden den 17. december 2023?
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Har du pligt til at oprette en whistleblowerordning inden den 17. december 2023?
Bliv klogere på whistleblowerloven, herunder hvilke virksomheder, der har pligt til at etablere en whistleblowerordning.
Artikler, der kunne være relevante for dig
Aftaletekst om platformsarbejdere vedtaget
Aftaletekst om platformsarbejdere vedtaget
19/03/2024
Ansættelses- og arbejdsret, EU-ret
Regler om løngennemsigtighed på vej
Regler om løngennemsigtighed på vej
02/04/2024
Ansættelses- og arbejdsret
Tvillingeforældre får ekstra barsel
Tvillingeforældre får ekstra barsel
03/04/2024
Ansættelses- og arbejdsret
At ophæve på egen bekostning
At ophæve på egen bekostning
04/04/2024
Ansættelses- og arbejdsret
Ekstra orlov til tvillingeforældre og lempeligere regler for udenlandsk arbejdskraft
Ekstra orlov til tvillingeforældre og lempeligere regler for udenlandsk arbejdskraft
12/04/2024
Ansættelses- og arbejdsret
Flere ansatte indberetter om virksomhedens interne forhold til Den Nationale Whistleblowerordning
Flere ansatte indberetter om virksomhedens interne forhold til Den Nationale Whistleblowerordning
11/04/2024
Compliance, Ansættelses- og arbejdsret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du hjælp til at finde en specialist?
2024 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted